29. Maj
147km fra Three Sisters til farm midt i ingenting (mellem Beaufort West og Klaarstroom)
Nåede kun hundrede meter af dagens tur inden, min to-liters discountsodavand væltede fra bagagebæreren ned i baghjulet og eksploderede. Det har givet min højre cykelsko et helt nyt shiny liv, omend sodavand overalt på Victoria er mindre lækkert.
Havde en modbydelig sidevind de første 70km til byen Beaufort West, sidevinden fra nord talte til “gogo”- genet i mig, da jeg vidste at jeg skulle sydpå. Jeg besluttede derfor dumdristigt at passere Beaufort og begive mig ud i de 130km øde Karoo. Ved 460km til Cape Town skiltet drejede jeg sydpå mod kysten.
Nåede ti kilometer ad vejen før jeg virkelig fortrød, klokken var allerede 13:30 jeg havde 120km igen, og på en magisk måde havde jeg pludselig 10 sekundmeter modvind. Kunne knapt få cyklen til at bevæge sig. Modsat tidligere på mit eventyr hvor jeg ville være blevet virkelig nervøs, er det som om jeg også er blevet lidt mæt på farer, jeg orkede ikke forholde mig til det så cyklede langsomt videre. Begyndte at overveje hvordan jeg på den kæmpe slette ville kunne finde et sted med læ for vinden, hvor jeg ville kunne slå teltet op.

Det var lidt af en befrielse da jeg så en farm, cyklede ad de lille grusvej derind og bankede på døren. De havde selvfølgelig et værelse klar til mig. Jeg blev selvfølgelig budt på øl, mens vi grillede helt friskt kød. Tvivler på man sådan kan banke på døren i Danmark, uden dog at have prøvet det. Det lader til at det bliver rigtig vinter her om nogle dage, det skal nok blive koldt og vådt, det lader til at turen skal slutte som den startede.
Hej ingmar
Når du skriver rigtig vinter falder der så sne ?
Hvornår forventer du at være i Danmark og tager du din cykel med hjem eller donerer du den til Afrika
Christian
LikeLike