27. Maj
130km fra Hopetown til Britstown
Trillede ud af Hopetown uden at benene var væsentligt bedre end igår. Det er et sjovt sted at cykle her i Sydafrika. Der er absolut ingen mennesker, området jeg kører i ‘the Karoo’ er enormt øde og enorm goldt.

Selv de små små landsbyer er bedre udrustede end storbyer i det øvrige Afrika, butikker, vand og el, selv i blikhusene lader der til at være strøm. Ti meter væk fra byerne er der absolut intet. Uhyggeligt tomt. Det skaber lidt problemer i forhold til planlægningen, idag ville jeg gerne have kørt lidt længere, men næste landsby er præcis 107km herfra, ingenting imellem de to byer og nætterne for kolde til at campere, så måtte stoppe her hvor der er en by. Det bliver endnu mere irriterende om et par dage.

Området er beboet af omkring 15% hvide mennesker. Oplevelsen er dog tættere på 75%, halvdelen af bilerne køres af hvide, alle gæstehuse jeg har sovet i har været ejet af hvide. Opdelingen er stadig ret tydelig, hvide børn i hvide skoler, farvede i farvede, sorte i sorte. Hudfarve betyder samtidig en del, folk pointerer hele tiden hudfarver. Kvinden der ejer huset her ville fortælle en anekdote om sin nabo “who is black”, ikke at det havde en negativ tone, jeg kunne bare ikke se relevansen.

Området er egentlig utrolig smukt, men jeg kan godt mærke at jeg er ved at være mæt, troede ikke at man kunne blive det, men flotte udsigter tænder mig bare ikke så meget som tidligere , hvilket jo er lidt spild af flotte landskaber. Min hjerne ved godt at vi nærmer os.