Forhåbentlig sidste 200+ dag

25. Maj
209km fra Vryburg til Kimberley
Stod tidligt op for at nå hele vejen, men måtte alligvel sidde vente på solopgangen og varmen især. Jøsses jeg frøs, selv med mine svært allergene handsker på mistede jeg fuldstændig følelsen i fingrene, der først kom tilbage relativt sent på formiddagen.

image

Jeg gav den alt hvad jeg kunne grundet den lidt sene afgang, en svag rygvind hjalp en del, klokken 10:30 havde jeg kørt 100km. Syd for byen med det pudsige navn ‘Jan Kampdorf’ så jeg så det måske smukkeste skilt jeg har set på turen indtil videre. Godt nok kører jeg i første omgang ikke direkte ned til Cape Town, skal først til kap Agulhas, Afrikas sydligste punkt. Kan dog allerede nu konstatere at hele turen bliver et sted mellem 13800 og 14000km, de manglende 1000km skyldes at turen gennem Zimbabwe og Botswana er væsentligt kortere end ned gennem Mozambique.

image

Dagens sidste 70km var helt ulidelige, en kombination af at vinden skiftede til syd, at jeg allerede havde cyklet 140 og at jeg brugte en masse kræfter i starten af dagen gjorde at jeg bare gik helt i stå. Ville bare gerne være fremme.
Efter at have bidt tænderne sammen og ignoreret kroppens (og hovedets) brok nåede jeg så her til storbyen Kimberley, hovedstad i Northern Cape provinsen og hjemsted for Sydafrikas diamantindustri. Der ligger nogle kæmpe miner midt i byen, en af dem, ‘the big hole’ er verdens største hul gravet med håndkraft.

image

Det er lidt underligt pludselig at være i Sydafrika hvor det ikke længere er totalt ekstraordinært at jeg er hvid, ekstraordinært er det dog at jeg er på cykel. Jeg har på turen gennem Afrika fåer sådan en “her kommer jeg” attitude, her er folk forståeligt, og forventeligt, nok skide ligeglade med at jeg her kommer. Bedste eksempel er når jeg cykler forbi en skole, når jeg førhen nærmede mig kunne jeg se og høre hele skolegården gå fuldstændigt bananas, børn der stormede mod hegnet og råbte, skreg og vinkede, her står der 15 smarte fyre og svarer lidt akavet mine ivrige vink tilbage. Tænkte på hvor tosset jeg selv havde syntes det så ud med en fyr der cykler forbi og vinker og siger “godmorgen” til alle.

1000km til Agulhas

En kommentar til “Forhåbentlig sidste 200+ dag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s