22. Maj
142km fra backpackersted til Mafikeng
Tænkte, nu skal det fandme være. Efter morgenmad med de amerikanske studerende, cyklede jeg op til naturparken, betalte 300pula for et game drive. Må indrømme at jeg var lidt skuffet, jeg ved godt at de i høj grad er held hvad man ser, men så en giraf i løbet af de halvanden time. Tænkte hele resten af dagen hvor tidligt jeg ville være kommet frem hvis jeg ikke havde brugt to timer på safari.

Da jeg endelig kom afsted var jeg vildt stresset og gav den alt hvad jeg kunne for at nå frem inden det ville blive for sent. Landskabet er fantastisk flot i det sydlige Botswana.

Jeg pænt udkørt til grænsen i god tid. Sydafrika er visumfrit som Botswana. Den sidste forhindring jeg skulle forbi inden jeg nåede det forjettede Sydafrikanske land var tolden. Der på næsten ubehagelig vis ville have penge af mig, jeg sagde selvfølgelig nej (jeg ved hvad straffen for korruption er her), men alligvel en skidt start på et land jeg hører meget dårligt om.

Cyklende på vej ind i byen her, hører jeg en kvinde råbe efter mig fra en bil, jeg tænkte at hun havde er problem med at jeg kørte over for rødt (der er jo ikke lyskryds i resten af Afrika), men hun spurgte helt uprovokeret om jeg ville have et sted at sove. Jeg må ærligt indrømme at jeg stadig er i tvivl om min villighed til at følge efter en komplet fremmeds bil ud på landet (i et land jeg hører er top farligt, det er det selvfølgelig ikke) havde været en anden havde hun ikke været hvid. Det blev selvfølgelig en super hyggelig aften hvor hun betalte alt for mig og hendes nabo, på en restaurant.
De vil meget gerne have mig til at blive en dag, jeg skal angiveligt mødes med en journalist fra en lokal avis imorgen. Det hele virker helt surrealistisk, men folk, især min værtinde, er dog fantastisk flinke og Afrikaans er et vældig morsomt sprog at lytte til.
Første aften i sidste land på en dyr bar, er det overhovedet CPH to Cape Town?