20. Maj
166km fra Palapye til Dibete politistation
Det var en iskold nat, især fordi at jeg lå på direkte på betongulvet, koldt både nedefra og oppefra. Jeg tog afsted klokken seks på trods af at solen ikke var stået op og jeg ikke havde spist noget, orkede ikke at skulle høre på kvindernes tiggen. Den gik mig faktisk lidt på, efter hvad jeg har været igennem er jeg blevet lidt selektiv angående hvem jeg har ondt af. Piger uden arbejde der lever på onkels penge i et fint hus med glasvinduer, en vandhane udenfor, strøm indenfor og et fjernsyn, men alligevel påstår at de er verdens fattigste, det minder mere om noget man møder oppe i Europa.

Vågnede meget tidligt på grund af kulden og var på vejen allerede klokken seks. De første par timer var decideret forfrosne. Herefter var det igen som igår snorlige vej, meget trafik, kedelig kørsel. Blev midt på dagen, måske på grund af manglende søvn, helt vildt træt, fik en sådan lyst til at lægge mig og sove. Dagens helt store lyspunkt, og overraskelse, var da jeg passerede stenbukkens vendekreds, den var skiltet!

Det lyder måske lidt dumt sådan at lade sig ophidse af et skilt, en streg, men kunne ikke lad være med at tænke på at jeg for 8000km siden, helt grøn hvad angår Afrika, krydsede krebsens vendekreds et sted mellem Egypten og Sudan, nu er jeg her, tilbage i en verden med én vinter og én sommer. Herefter fortsatte jeg glad til målbyen Dibete der viste sig at være 11 små hytter og nogle fulde mennesker. Det er vildt svært at vurdere hvor man skal køre til da Botswana er enormt øde og byernes størrelse ikke fremgår af kortet, nogle byer er deciderede storbyer andre under ti huse. Fik fortalt at jeg skulle fortsætte ti kilometer til politi-checkpointet de ville lade mig overnatte.

Politistationen viste sig at være større end hele byen, og langt langt flottere. Den ligner jo en dansk provinsbys rådhus mere end noget man kan forvente af en landregion i Afrika.