16. Maj
146km fra Mvuma til Shangani
Skæg morgen hvor jeg åbner teltet og ser en et par aber der sidder ved ildstedet og spiser den mad slagteren ikke fik solgt, og som jeg ikke fik spist, de er desværre umulige at nå at fange et billede af.

Benene var desværre ikke helt så gode som igår, men jeg kom dog pænt afsted. Halvvejs på dagens ridt, stoppede jeg i storbyen Gweru. Efter at have spist en portion Sadza stopper jeg ved en kvinde der sidder under et træ og sælger taletid. Mens jeg tanker min telefon kommer der en mand og spørger om han må tage et billede med mig, her skal det tilføjes at jeg let svedig uden et bad igår lugter lidt skidt, men jeg siger selvfølgelig ja. Pludselig kommer der en gruppe unge piger og vil have taget billeder, de kom virkelig tæt på, holdt om mig og sådan, de kan ikke have undgået at lugte at den hvide mand ikke lugter helt ren.

Landskabet var det samme som igår og jeg må indrømme at jeg begyndte at kede mig lidt. Heldigvis er vejen her bred så jeg kunne køre i siden og høre musik. Jeg kom forholdsvist tidligt til byen her og som det nu engang viser sig at være standarden er der ikke noget sted at sove. Folk vil igen ikke lade mig sove i det fri da det er “very very dangerous, you meet bad people”. Byens politimænd har ladet mig slå teltet op i haven på den ret flotte politistation, hvor jeg også fik lov at låne deres ægte, iskolde, bruser (yes!).

Mens politimændene arbejdede ude på hovedvejen ville jeg lige luske lidt rundt, i et rum sad en mand på gulvet med hånden hængende over hovedet, spændt fast til et jernrør med håndjern. Det kunne ikke være mere Afrika, selvfølgelig har de ikke en celle.
Den sydvestlige del af Zimbabwe som jeg er kommet til nu er primært befolket af Ndebele folket (stammen) der taler med de berømte kliklyde i deres sprog, det lyder sgu sjovt.