15. Maj
194km fra Harare til Mvuma
Afsted ud af hovedstaden på en gendfødt Victoria, jeg havde helt glemt hvordan det føles at cykle på en cykel der spiller. Vi bragede derudaf, det var skønt. Vinden blæser stadig fra øst så havde medvind de sidste 50km.
Landskabet har hele dagen været kedeligt, flad savanne, intet at kigge på og trafikken på den smalle highway er ret ubehagelig. Man vænner sig aldrig til at blive overhalet på højre side af en kæmpe lastbil med hornet i bund der passerer 30cm fra en. Er helt vild med Zimbabwe, det er på grund af dollaren et meget dyrt land, men det er bare fascinerende. Det er desuden super interessant hvad der sker når den gode hr. Mugabe efterhånden må stille træskoene. De lokale er meget bange for at snakke med mig om det, omend politik er et af mine favoritemner her i Afrika vil folk altid bare høre om hvor fantastisk, rigt, lykkeligt, godt, sjovt, let og skønt Europa er, de afviser komplet en hver negativ kommentar.
Jeg kom her til den relativt store by en halv time før solnedgang, ude ved hovedvejen lå der et Lodge, 50 dollar pr nat. Pudsigt nok er overnatningsmulighederne ikke eksisterende her i landet, ingen gæstehuse, sovesale intet. To unge gutter gik virkelig gennem ild og vand for at finde mig et sted at overnatte, de ville ikke lade mig slå teltet op uden for byen – alt for farligt. Jeg har fået lov at slå teltet op inde i en lille have bag byens slagter hvor han kokkerer og sælger Sadza med en sovs til af helt friske okseben.
Jeg aner ikke virkelig ikke hvordan jeg skal leve uden det, spiser det helst to gange dagligt det gode stads. Den gode slagter har gennemgået processen med mig og lært mig hvad det hedder på Zulu så jeg også kan få det i Sydafrika, men er det ligesom resten af Afrika syd for Kenya har de ikke andet. Slagteren gav mig desuden turens hidtil største kompliment da han efter at have set mig spise sagde “eehh you are one of us” og gav mig en portion til gratis. Planen er endnu en gang ændret, da hjulet er i orden nu behøver jeg ikke at tage til Johannesburg og jeg fortsætter derfor vest på til Botswana (der skulle være visumfrit) da de to veje er næsten lige lange, og jeg helst vil undgå Sydafrika længst muligt.
København til Capetown 
Hej ingmar
Hvad er sadza ja jeg skriver på en iPad og må indrømme at det bliver mere og mere irriterende med dette auto korrekt
Spørgsmål med auto korrekt
Hvad er Saddam og hvor langt er der til boomerang
Det jeg mente var
Hvad er sadza og hvor langt er der til botzwana
Ja spændendene
Christian ;-))
LikeLike
Hahah, ja Sadza er intet andet end majsmel og vand, kogt til der får sådan en budding agtig konsistens, det serveres med spinat og så enten kogte bønner, kogte okseben (kød hvis man er heldig) eller kogt kylling og spises selvfølgelig med fingrene. Det er den eneste ret i meget store dele af Afrika, på Swahili hedder det Ugali, på Chichewa hedder det Nsima, på Chewa hedder det Sadza og på Zulu hedder det Pappa. Folk i mange lande hernede tror det er en helt unik nationalret, omend den som du nok kan forstå findes overalt 🙂
LikeLike
E’ una specie di polenta -te la puoi cucinare a casa. E fa bene non mangiare tanto glutine 🙂 – Baci
LikeLike
Hej Ingmar, tillykke med de 100 dage!
Du har så meget ret i at det bliver interessant hvad der sker når Mr. Mugabe forsvinder. Jeg frygter det værste … Var selv i Zimbabwe i 1980 da han lige var blevet præsident, det var meget specielt. Folk (blacks) var helt utrolig søde hvilket kom bag på os efter så mange år under “hvidt” styre. Husker også tydeligt sadza flere gange dagligt, hver dag 🙂
God vind sydvest-over.
Kh
Dorte (Costas kollega)
LikeLike