14. Maj
102km fra Murehwa til Harare
Startede ud i en for min afrikavante krop forfærdelig kulde, noget jeg hellere må vende mig til. Cykelturens (negative) højdepunkt var at det kun 120km gamle forhjul allerede var begyndt på en benhård selvdestruktionsproces. Udover at give det nævnte ryk i overkroppen, begyndte det også bare at ekse mere og mere.
Jeg må indrømme at turen blot handlede om at nå frem idag, jeg vidste allerede tidligt at jeg ville være nødt til at købe et nyt nyt forhjul i Harare. Jeg nød dog Zimbabwes sjove helt bare bjerge, de ligner ikke noget jeg har set i hele Afrika. Da jeg nærmede mig millionbyen så jeg desuden for første gang i Afrika orange appelsiner, de er grønne i normalt, et tegn på at jeg er på vej væk fra solen.
Da jeg endelig nærmede mig Harare virkede internettet på telefonen pludselig, Telecell Zimbabwe har været komplet håbløst ligesom MTN Sudan var det, og jeg kunne Google cykleforretninger i byen (og uploade de seneste dages blogindlæg, internettet viste sig kun at virke i forstæderne dog). Det viser sig at der i et hvidemandskvarter i Harare er en rigtig cykelhandler, her byggede de et rigtigt forhjul på det rigtige nav og gav mig lidt værktøj for 50 dollar hvilket var helt uventet og fantastisk. Cykelhandleren vidste godt at han måske var afrikas nordligste.
Jeg bor på et backpackersted hvor der bor en masse sjove mennesker der alle drog ud i nattelivet. Turister var de dog allesammen og nætter uden toilet og seng havde de ikke haft. Jeg fik dog en øl og fik snakket med dem til senere end min sengetid.
(forhjulet tog så lang tid at jeg ikke fik taget billder i Harare før det blev mørkt)
Hej Ingmar.
Har fulgt lidt med på din blog de seneste uger og vil lige sige, at det er vildt fedt og inspirerende, at du deler dine oplevelser, så man kan læse med. Jeg har selv planlagt at skulle cykle til Madrid på ca. en måned til sommer, mest som en hyggetur for at opleve noget ekstra (intet i forhold til din tur, kan jeg jo læse).
Men det er virkelig spændende at følge din tur, så keep it up!
Og godt du fik et ordentligt forhjul. 🙂
LikeLike
Hej Alexander, beklager at jeg først ser din kommentar nu og tak for at have fulgt med. Madrid skal nu nok være en mundfuld og en fed oplevelse!
LikeLike