13. Maj
87 km fra landsby til Murehwa
Ja vi går direkte til sagen for to dage siden fandt jeg ud af at jeg har smidt mit multi-tool væk jeg tror jeg har glemt det hos skønne danskere i Malawi. Efter hullet i Malawi er baghjulet begyndt at ekse mere og mere. Små fyrre kilometer efter start kom jeg til en større by, Mutoko. Jeg stoppede ved den første gademekaniker, der ikke andet, og spurgte om jeg måtte låne lidt værktøj. Retter hjulet op, cykelmekanikeren ‘Rasta’ (pga. hat og hår) siger “i make it perfect” Jeg siger nej tak, det er ok og går over i byens super lækre supermarked. Jeg kommer tilbage og ‘Rasta’ sidder med mit baghjul og et skyldigt blik i øjnene.

Han havde i forsøget på at imponere og på at få mere end de småpenge jeg gav for lån af værkøj forsøgt at rette hjulet yderligere og havde strammet så hårdt at fælgen knækkede (til hans forsvar skal en fælg være tæt på cykelhimmelen for at det kan ske). Han begyndte straks desperat at lede efter en løsning, først fandt han en fælg i bunken af smadrede cykler der udgør reservedele, det gik desværre op for ham at den havde 36 huller i stedet for mit hjul på 32. Herefter trækker han mig over til en fyr der vil svejse fælgen, jeg fortæller at den er aluminium, ‘Rasta’ insisterer. Så brændte de et hul i fælgen, nå. Jeg var sikker på at turen var slut, vidste ikke om jeg skulle eksplodere og slå ud efter mekanikeren eller sætte mig ned og græde. Det han manglede i evner havde han dog i vilje.

Han foreslog at vi pillede det perfekt kørende forhjul fra hinanden og byggede baghjulet med den fælg og bygge den elendige smadrede kinafælg han havde fundet til et nyt forhjul. Jeg insisterede på at jeg ville bygge baghjulet (på trods af at jeg aldrig har prøvet det før) så kunne han bygge forhjulet. Den arme mand havde ikke råd til delene til forhjulet så jeg købte for syv dollar det værste nav jeg i mit liv har set, samt 36 eger (nej de passer ikke på mine ‘rigtige hjul’). Jeg var egentlig fint tilfreds med resultatet omend forhjulet knapt kan rulle rundt og endnu værre er mere ovalt end cirkulært så man får et ordentligt ryk i hele kroppen for hver omdrejning. Victoria er nu en krydsning mellem en smuk prinsesse og en tøs fra Ishøj uden tænder (No offense Ishøj). Hun er samtidig tvunget til at bære rundt på sit eget amputerede nav med eger.

Forhåbentlig holder forhjulet hele vejen til Johannesburg hvor jeg forhåbentlig kan få fat i en ny fælg. Alt er heller ikke så skidt at det ikke er godt for noget,  den fælg ville kollapse på et eller andet tidspunkt, hvis ikke nu så om en uge. Var jeg blevet i Mozambique havde der været rigtig langt til nærmeste gode cykelhandler i Durban, nu er der ikke så forfærdeligt langt. Samtidig betød de fire timers forsinkelse også at slet ikke nåede til Harare hvilket var planen, nu bør jeg til gengæld komme der tidligt nok til at jeg kan nå at se byen lidt.