10. Maj
120km fra Chingeni til Zobué
Underlig nat, vågnede klokken tre fordi at et eller andet dyr pippede inde på værelset. Kunne ikke falde i søvn igen og stod op, spiste morgenmad. Klokken fem ville jeg tage afsted, men blev pludselig træt og faldt i søvn. Kom afsted klokken lidt i syv.

Kan mærke at jeg kom til at være lidt hår ved de lokale herinde den anden dag, men ens humør er i høj grad præget af dagens forløb. Malawierne (er der et officielt denonym?) er nogle skønne mennesker, jeg har kun fået positive tilråb og hilsner fra stort set alle ude på vejen oh børnene står fint i vejsiden og vinker og råber “ello ello” eller “bye bye bye” og de dygtige “aw a’ ju”.
Tidligt på dagen kom jeg til et sted hvor folk solgte vandmeloner over det hele, jeg tænkte straks at jeg måttr have sådan en, købte den billigste jeg kunne finde. Var helt stolt som jeg cyklede rundt med min vandmelon, desværre var den pænt umoden, men stadig meget hyggeligt at spise.

Herfra gik det lige op i himlen, en modbydeligt stejl stigning op til byen Mwansa hvor jeg hævede penge, købte ind og spiste frokost, selvfølgelig ugali. Af en uforklarlig årsag ligger de to grænser fem kilometer fra hinanden, så man kører rundt i ingenmandsland. Ingenmandsland viste sig at være noget af det smukkeste land jeg har været i indtil videre.

Mit møde med den Mozambiqueanske grænse var skidt dødsdømt fra starten. Grænsemanden smed mig ud af lokalet med et “go out, put on pants” (selv i det religiøst konservative Sudan fik jeg ikke den besked noget sted). Tilbage med bukser på får jeg at vide at man kun kan få visum ved en ambassade. Jeg spørger om jeg kan få lavet et transitvisum, han ringer til nogle mennesker og fortæller mig at det koster 86 dollar og at de ikke kan give penge tilbage. Efter at have forsøgt at forhandle må jeg jo betale. Efter at have betalt og udfyldt formularer kan jeg se at det visum jeg har fået klistret i passet er et normalt 30 dages turistvisum (hvilket forklarer prisen). Spørger ham om han ikke bare har lavet mig et normalt visum, men får at vide at jeg kun kan forlade landet ved grænseovergangen til Zimbabwe. Dumt? Jeg kunne sagtens tage chancen, men ved helt ærligt ikke om jeg gider det her land…. Spørgsmålet er om Zimbabwe er bedre – kolerafrit er det dog, modsat stedet her.