9. Maj
148km fra Salima til Chingeni
Jeg skulle på toilettet imorges men droppede det alligvel, hullet var næsten fyldt op, én ting er stanken, noget andet er amoniakken man kan næsten ikke trække vejret. De var dog i færd med at grave er nyt et par meter der fra. Heldigvis var problemerne igår vidst blot akut afrikamave ikke noget stort.
Vinden var den samme som igår, måske lidt mindre voldsom, men stadig en pestilens og med til krafrigt at reducere farten.

Heldigvis blev jeg overhalet af en tung lastbil jeg kunne komme på hjul af og fik på den måde lagt lidt kilometer bag mig, desværre ramte Victoria og jeg ned i et hul i vejen og jeg måtte lige stoppe og tjekke om hun var ok, nu knirker hun.
Efter at have kigget på kortet kunne jeg konstatere at det er slut med søen, øv det skulle jeg have vidst tidligere.

En sjov ting ved Malawi jeg vidst ikke har fået nævnt er at landets klart største bryggeri er Carlsberg, så alle barer er malet grønne med det hvide Carlsberg logo påmalet over alt, så langt hjemmefra er jeg slet ikke.
Nå da jeg nåede til stedet her, der viste sig ikke at være andet end en meget lille landsby langs hovedvejen blev jeg stoppet af en politibetjent for at cykle forbi et politicheckpoint og han mente at de kostede en bøde. Jeg mente det modsatte og bad om en kvittering på en eventuel bøde, hvorefter han hurtigt skiftede tone og sagde at det selvfølgelig var en joke, hmm. Byens gæstehus er billigt men der er ikke myggenet så jeg har gennemsprayet mig med ‘insect repellent’. Samtidig er jeg ved at komme i samme situation som i Tanzania, jeg er tæt på at løbe tør for penge.

Her til sidst vil jeg lige indvie folk i planerne for de næste dage. Imorgen når jeg efter planen til Mozambiques grænse, jeg har hørt vidt forskellige ting om muligheden for at købe visum til Mozambique. Internettet aner det ikke da det nu engang er Afrika. Nogle har fortalt mig at de ligesom Kenya og Tanzania bare lagde 70 dollar og fik det med det samme, andre har fået et bestandigt nej og nogle fik en så unfair pris at de ikke gad at købe det. Det lader altså til at være mere afhængigt af hvem der er på arbejde ved grænsen og disses humør end nogen officiel politik. Får jeg ikke et visum vil jeg søge et transitvisum, så får man typisk 1-3 dage i landet til at komme ud igen. Jeg vil i så fald cykle de 260km til grænsen til Zimbabwe hvor man bør kunne få et visum.
Altid nervøs når jeg nærmer mig en grænse.
Årh hvor er de nuttet de børn 🙂
LikeLike
Caro Ingmar,
io e Davide continuiamo a seguire tutte le sere le tue avventure. I tuoi racconti sono bellissimi anche se diventano spesso buffi con il traduttore automatico.
Stai sempre attento e fai tantissime foto. I bimbi sono splendidi ed è bellissimo anche il baobab con Victoria.
Bacioni
LikeLike