8. Maj
126km fra Nkhotakota til Salima
Stod allerede op klokken fem og sad over en time på toilettet, havde dårlig mave, plus at jeg lige ville nyde en toiletkumme inden det igen var ud i verden, beklager.
Efter at have sagt ordentligt farvel til mine fantastisk flinke danske værter der venligt havde lyttet på alle mine historier trillede jeg kort i den modbydelige vind ned på en klinik og fik taget en quick-malariatest, negativ super.
Nå nu første årsag til at jeg har haft en dårlig dag. Jeg havde vældigt ondt i maven det meste af dagen, sammenholdt med vinden betød det at det bare gik langsomt. Jeg måtte i alt stoppe tre gange og skide i en busk. Ved den sidste af disse buskskiderier kørte jeg på en vej med mennesker alle vegne, jeg ved at den hvide mand er så spændende at folk følger efter mig hvis jeg stopper og bevæger mig, hvilket jeg helst ville undgå. Jeg var desperat og så mit snit til at stoppe og løbe ud i buskadset ubemærket. Da jeg havde tørret mig og vendte mig om op lagde jeg mærke til fem drenge der alligvel var fulgt efter mig og bare havde stået få meter fra mig og stirret. Jeg håber ikke at følgende lyder politisk ukorrekt. Jeg ved godt at jeg er spændende, at de nok aldrig har set en hvid person før og sikkert har hørt mange historier, men hvor dumme er nogle af de her mennesker, når de ser mig trække bukserne ned og sætte mig, så bør nysgerrigheden sgu stoppe, den hvide mand har jo ikke en radikalt anderledes anatomi, juicemaskine der hvor andre skider.
Sidste årsag til at det har været en svær dag er at jeg af mine danske værter fik fortalt at der hernede ligger et naturreservat ‘Kuti wildlife reserve’ hvor man gerne må cykle inde, der bor nemlig kun planteædere. Stedet har sågar et campingområde med badefaciliteter og det skulle være meget billigt. Grundet de svære vilkår nåede jeg ikke derned før porten lukkede for idag hvorfor jeg gik glip af en sikkert fantastisk oplevelse. Øv.
Slutteligt vil jeg lige sige kæmpe tak for al hjælpen i forbindelse med børnehjemmet i Kenya, det er virkelig rørende, både Julia og jeg selv er meget taknemmelige (det bliver drengene helt sikkert også!).
København til Capetown 
Hej Ingmar
Fy for pokker – den ser ikke for god den vind. Tjekkede lige med DMI igen – de siger stadig ikke mere end 2-3 sek/meter fra sydøst. Nå, men jeg tror mere på 1:1 oplevelser end på teoretiske modeller, så Ingmar jeg gir’ mig, det bliver 1-0 til dig mod DMI (der ser ikke ud til at være ret meget regn i vente de næste mange dage.
Øv, for din mave og jeg synes det må være lidt stressende at det at skide er blevet en offentlig forestilling.
Nu er det så snart grænsen til Mocambioue – det er næstsidste land, så selv der er 4000 km endnu så virker det som at du er ved at være ved vejs ende.
Go videre tur.
KH far
LikeLike
Hej Ingemar. Du skal vide at dine fantastiske beretninger nu i 3 uger har været fast godnat læsning for William og Sebastian. De synes det er vildt spændende og har mange spørgsmål lige fra hvor sidder computeren på cyklen til hvor du bor henne. KI boede i Tanzania til hun var 4 år og jeg har to gange været i vestafrika og sjovt nok har jeg fra de rejser også fået et omgående kendskab til hvordan fremmede bakterier kan ændre ens toiletvaner. Vi glæder os allerede til dine kommende beretninger og dine oplevelser vil frem til turens allersidste dag være en del af vores aften ritual. Alt muligt held, gode safari-oplevelser til dig og Victoria på de kommende 4000 km. Wishes from the family Kongsted on Sankt Knudsvej.
LikeLike