2. Maj
147km fra Igawa til Kiwira
Lang hård dag, kørte fra de 1000 meters højde jeg sov i op i 2300m før jeg igen kom ned i de 1400 jeg er nu.
Benene ville ikke ret meget, men efter små tredive kilometer fangede jeg en gammel langsom lastbil og lagde mig på hjul af den. Lagde mærke til at containeren var ejet af “Damskibselskabet af Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912” (ved ikke om det bare er et langt navn for Mærsk?). Victoria slog på en lille nedkørsel fartrekord med 89km/t jeg måtte herefter lade lastbilen køre, det var sgu for farligt, man kan som man ligger der 2-5cm bag lastbilen ikke se eventuelle huller i den ret dårlige vej, et styrt svarer jo til at hoppe ud af en bil.

Da jeg nærmede mig storbyen Mbeya så jeg et yderst besynderligt syn. En lastbil kom bragende ned ad med kæmpe flammer op fra lastrummet, alle mennesker råbte og forsøgte at indikere at den skulle stoppe, men da selv samme armbevægelser også bruges af folk der ikke har råd til minibussen og gerne vil samles op, ignorerede chaufføren disse.
Da jeg desværre lige præcis ikke havde penge nok hævede jeg 10000 skillinger i Mbeya (surt at betale 30kr for at hæve 35).

Byen Mbeya var sidste chance for at køre den “officielle” Cairo til Cape Town rute, gennem Zambia og Botswana, men jeg valgte nu engang at holde mig til planen og dreje sydpå mod Malawi (turen er 1500km længere, men jeg vil gerne ud til havet). Stigningen op var modbydelig og jeg stod helt stille det meste af vejen, heldigvis gik det dog nedad de sidste 25km. Efter at have betalt for gæstehuset her, havde jeg 6000 skillinger tilbage, gik ud for at spise aftensmad og bestilte chips and egg (omelet med gamle pommes frites i) da det plejer at være det billigste man kan få. Efter at have spist krævede de 5000 for retten jeg normalt betaler 1500 for. Mine sidste 1000 skillinger rækker ikke til en flaske vand, eller noget som helst andet for den sags skyld, jeg har derfor hverken vand, morgenmad eller mad til dagen imorgen.

Der er kun 61km til grænsen til og jeg må klare mig derned på tom mave. Forhåbentlig kan jeg få sovet lidt, byens billigste sovested er selvfølgelig også bar-(africa-style)natklub, regnen mod bliktaget hjælper dog på at camouflere den forfærdelige bas-støj.