1. Maj
175km fra Ifunda til Igawa
Kørte afsted ud i det bakkede landskab og kunne godt mærke at jeg ikke rigtig orkede idag, trafikken er ret vild her på hovedvejen og mine ben ville ikke igang efter igår.
Efter 30km stoppede jeg kort for at købe vand og sodavand i byen Mafinga, jeg besluttede at rette Victorias voldsomt eksede baghjul inden endnu en eger lader livet. Gjorde det så godt jeg kunne, det var en væsentlig forbedring. Som var vores humør forbundet havde jeg det selv meget bedre (måske bare mindre nervøs) da jeg trillede videre.

Selvom jeg selv bruger ordet flittigt om mig selv når jeg skal gøre grin med hvor dårlig jeg er til at spise med fingrene (jeg er nu blevet ret god) eller bare underholde generelt, er jeg virkelig træt af at blive kaldt mzungu. Jeg ignorerer alle der råber det efter mig på vejen (det er rigtig mange) og går ud når en butiksejer kalder mig det. Jeg synes at det er pinligt at man ikke kan forholde sig til et menneske på anden måde end “hvid mand”. Når det dog er sagt er jeg pjattet med diverse hilsener på Swahili og endnu mere med “good morning” alle døgnets 24 timer og “good afternoonii”, “what about you?” uden nogen forudgående dialog er også en klassiker.

Selvom det gik op og ned hele dagen sluttede jeg 800m lavere end igår hvilket sammen med en især om eftermiddagen fordelagtig vind betød at jeg kørte rigtig stærkt. Jeg lagde knapt nok mærke til at jeg bragede gennem den landsby jeg havde udset mig som målet de 30km ekstra føltes slet ikke som noger problem. Samtidig var jeg lidt heldig at undgå regnen (den begyndte i det øjeblik jeg kom ind på gæstehuset). Har for første gang på hele turen nydt det kolde spandbad (måske fordi at jeg de sidste mange dage lidt fimset har pjasket vandet på mig uden rigtig at blive ren, så trængte til det).

Om to dage skulle jeg gerne, efter planen vel at mærke, nå Malawi, man er som altid lidt nervøs når man nærmer sig en grænse.