Safari, brandslukning og en bekendt vej

26. April
167km fra Arusha til Babati
Kom tidligt afsted i et forfærdeligt regnvejr, mine fødder var drivvåde resten af dagen.
Kunne meget tidligt mærke at noget var galt med mit baghjul. Stoppede og tjekkede, den geniale eger fra min cykelhandler var desværre knækket, shitshitsheisse. Hele turen var pludselig i fare, når først en eger knækker, kan man bare vente på at de næste ryger en efter en under den øgede belastning.

image
Når man kigger godt på vejen kan man godt se at det hverken er kinesere eller japanere der har bygget den. Det er sgu lidt mere lækkert at sende folk og nødhjælp til Tanzania end f.eks. Congo, Guinea, Sierra Leone osv. Det er kun danskere der asfalterer en meter på ekstra på begge sider af vejen

På trods af lidt medvind på dagens første 80 kilometer og et fantastisk smukt landskab, tænkte jeg ikke på andet end det baghjul, måske derfor kørte jeg også hulens stærkt idag. Halvvejs på dagen nåede jeg til Tarangire nationalparken. Hovedvejen kører ind mellem Tarangire og Manyarasøen et fantastisk smukt område, var blevet lovet at de tørstige elefanter krydser vejen for at komme ned til søen, desværre er der vand over alt i regntiden, så så ingen vilde dyr, øv.

image

Kørte gennem en lille landsby hvor der stod nogle tydeligvis autodidakte cykelmekanikere ude på jorden og pillede ved gamle rustne sager. Ingen af dem snakkede noget engelsk, så jeg var lidt grov og skubbede dem væk fra deres egen værktøjskasse og begyndte at rode i den. De havde ikke det jeg skulle bruge, der var dog en til mekanikertype, ved ikke om det var tilfældigt eller på grund af mine fagter, men manden fandt sgu det lille stykke værktøj man skal bruge til at skrue kassetten af med. Den anden del af værkøjet, en kædepisk, havde de ikke så det endte med at vi bandt den ekstra-kæde jeg købte i nairobi fast til et træ og derfra hen på mit baghjul. Efter min oplevelse i Sudan lod jeg ikke nogen røre ved Victoria, men ordnede alt selv. Med lidt vold og afrika-vilje lykkedes det at få kassetten af, hvormed jeg kunne få en normal eger igennem navet og lave baghjulet.

image
Cykelmekanikerens tag er et træ, som altid fik jeg tiltrukket mig lidt tilskuere, selv mekanikerene kiggede nysgærrigt, tror helt ærligt at de lærte en del idag.

Som for at fejre at det lykkedes kørte tre mænd med mig på deres oldgamle kinesere. Da de stadig cyklede med efter fem kilometer foreslog jeg på mit elendige Swahili/tegnsprog at vi byttede cykler, det var den ene fyr frisk på

image
Imponerende at de stadig kan køre de gamle maskiner og for satan man sidder godt

Lykkeligt tilbage på Victoria cyklede jeg det sidste stykke hertil, og for at gøre en skøn dag skønnere havde de nogle kæmpestore flotte sukkerrør på byens marked, købte mig et par led som sælgeren så skrællede med en machete, tøsedreng – det skal bides af, det smagte som altid fantastisk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s