25. April
108km
Først bliver jeg lige nødt til, for de kilometermæssigt skuffede, at nævne at jeg siden det sydlige Etiopien helt forventeligt har haft modvind hver dag. Sydøst passaten der hæmmer mig nu er til at stole på i lige så høj grad som dens nordøstlige fætter var det oppe i ørkenen. Forhåbentlig er jeg dog meget snart ude af vindbæltet.

Kom meget tidligt afsted fra det hotel/diskotek/bordel jeg boede på (der lå en fulderik og sov på gulvet i receptionen da jeg gik og fik ikke meget søvn for dårlig amerikansk popmusik live-performet af en ikke engelsktalende tanzanianer) for at nå at se Kilimanjaro inden skyerne kommer.
Når man som jeg  tænder helt sindsygt på synet af bjerge, bliver man bare lykkelig af at kigge på den enorme sneklædte krabat.
Klokken 9:30 er det dog slut, bjerget indhylles i skyer og forsvinder helt.

Det var som om at både mine ben og mit humør var afhængige af Kilimanjaro og jeg var helt flad stort set resten af dagens knapt så lange cykeltur. Jeg ved ikke om det skyldes at jeg mangler vitaminer, modvind eller om det er pausedagene der har gjort mere skade end gavn, men jeg har aldrig været så øm i benene som efter dagens blot 108km. Det store højdepunkt på dagen var dog da jeg for første gang på turen så zebraer, en hel masse der stod og græssede.
Idag var desuden dagen hvor jeg rundede turens hidtil største milepæl, 100 Bananer.

Den korte tur og tidlige ankomst betød at jeg havde tid til at hæve penge og købe et simkort, for 25000 tanzanianske skilling (85kr.) får man ubegrænset data i en måned, det er sgu billigt. Jeg bor med en vældig flink dansk herres (der desværre er i Nairobi her i weekenden) roommates i et hus her i Tanzanias tredjestørste by ved foden af Kilimanjaros væsentligt stejlere lillebror Mt. Meru.