24. April
139km fra Athi River til Namanga
Jeg kom imorges lidt sent afsted da nogle drenge lige skulle køre lidt på Victoria her til morgen og fordi at det var smadder hyggeligt.

Efter at have sagt farvel var det afsted med en underlig skyldfølelse i maven. Kan kun sige: respekt.

Nå trillede med de pausevante ben sydpå klokken 11. Dagens første lange stræk var forholdsvis begivenhedsløst, hvilket efterlader plads til at komme med en opfordring. Helt fra Sudan har jeg lagt mærke til hvordan drenge i alle lande går og holder i hånd, i alle landende er homoseksualitet ulovligt og det er derfor ikke årsagen. Det er som en Sudanesisk mand forklarede mig bare et tegn på at man stoler på hinanden og er gode venner, hvorfor holder vi ikke i hånd i Danmark, det ser altså hyggeligt ud?

Det meste af dagen har jeg kunne se foden af det sky dækkede smukke bjerg jeg længe har ventet på at se. Sidst på eftermiddagen klarede det dog op og en af verdens lettest genkendelige bjergtoppe dukkede op i horisonten.

Det kunne holde mig i højt humør at køre og kigge på den enorme kolods hele vejen til den tanzanianske grænse. Efter en uforklarligt lang kø på begge sider, fik jeg med samme lethed som ved den kenyanske grænse forladt Kenya og købt et visum til Tanzania. Helt stolt over at have ramt mængden af penge til Kenya perfekt, trådte jeg kontantløs ind i det nye land i mørket. Fandt dog ud af at byens hæveautomat var i stykker og jeg måtte bruge nogle af mine meget dyrebare visum-dollars på at købe mig noget valuta.
Imorgen kommer jeg endnu tættere på Kilimanjaro, yiha.