Fra sidste update til Marsabit Kenya

Havde nogle helt vilde dage frem til graensen, hvor jeg bl.a. sov i mit telt i en lille by blandt aesler og hoens med saa mange mennesker der stod og kiggede at det var helt skoert. Og dagen efter hvor jeg paa grund af larmen fra paaskefejringerne tog afsted allerede klokken 04 om morgenen og foerst var fremme ved graensen klokken 20:30 efter 239km, de sidste tredive kilometer betalte jeg en fyr paa motorcykel for at koere ved siden af mig for at agere lys da min egen lygte var gaet ud.

Efter graensen begyndte den saakalte road from hell, kendt for sin daarlige belaegning, hvor jeg havde min foerste punktering og et styrt. Samme aften spiste jeg noget aabenbart daarligt koed og fik voldsom diarre. Tilbragte 36 timer i byen Turbi, en by selvfoelgelig uden toiletter eller rindende vand. Sked konstant uden at kunne styre det, alle mine underbukser blev fuldstaendigt oedelagt inden jeg begyndte bare at gaa noegen rundt. Det nyttede ikke meget at tage spandbade da jeg ikke naede laengere end to meter, ud af skuret hvor disse tages, foer at jeg havde min egen affoering rendende ned af benene igen. Baede nat og dag var forfaerdelige og kan med sikkerhed sige at det var det vaerste doegn i mit liv, kunne hverken drikke eller spise noget. Ingen biler ville tage mig med til byen Marsabit (naeste stoerre by) da jeg havde min egen gennemsigtige, blodige og flydende affoering over det hele. Imorges havde jeg det bedre og valgte at tage afsted paa cykel, efter 65km og syv diarre-stop kunne jeg ikke mere. Lod mig samle op af en Jeep, der var helt fyldt paa indersiden saa maatte haenge paa ydersiden af bilen. Da jeg bliver sat af 10 kilometer uden for byen (de gad ikke have mig gennem politi checkpointet, for meget besvaer, sagde de) finder jeg ud af at min telefon ikke laengere er i cykeltasken, bilen var koert og jeg kunne ikke holde oeje med min cykel mens jeg var ombord da jeg hang paa ydersiden. Med telefonen roeg ogsaa alle billeder og videoer jeg har fra hele turen og det goer virkelig ondt at den er vaek. Min mave ter sig fortsat underligt mens jeg sidder og har faet lov at laane hotellets computer til at udfaerdige dette. Imorgen maa jeg vurdere om jeg har det godt nok til at fortsaette eller om jeg skal blive her en dag mere. Vil dog starte med at tage en bil tilbage og se om min telefon paa magisk vis skulle ligge langs vejen.