Afrika tur retur

31. Marts
170km fra Gondar til Bahir Dar
Det er lidt underligt at vågne op i en ‘rigtig’ bygning. Siden Khartoum har der nogen gange været vægge, nogen gange tag, men aldrig vinduer og heller ikke gulv der ikke er jorden. Det føles helt som at vågne op i en europæisk drøm. Man ved jo godt fem kilometer uden for Gondars centrum er alt tilbage på fuld Afrika, alligevel er det meget lækkert lige at nyde at der er et badeværelse, et toilet, elektricitet, rent, maling på væggene og ja, vinduer.

image
De berømte Fasil klostre i Gondar der har tiltrukket turisterne og dermed fået byen til at ligne Europa

Efter en modbydelig sten, klippe og grusvej ud af byen var jeg på vej sydpå igen. Da jeg efterhånden har vænnet mig til at vinke, hilse, gøgle, kaste håndtegn og high-five’e til de tusindvis af mennesker langs vejene har jeg et par gange taget mig selv i at gøre nogle af de samme ting til en ko hvis den står og kigger på mig på vejen (vil jo nødig have at de skal begynde at kaste med sten også).
Dagen var igen meget kørsel op og ned, og bød på to 500m stigninger, for filan de tærer på kræfterne de jauertusser.

image
Den lille klippe har et navn, har bare glemt det, fallosbjerget er vel meget passende

På vej op af dagens sidste bjerg, blev jeg overhalet af en meget langsom lastbil, tænkte at jeg ville tage kampen op og overhalede så den, det syntes chaufføren var ret cool så han kastede en pose tørrede frø ud til mig. Lastbilchauffører i Europa hader cyklister som pesten, hernede er de mine venner. På en fuldkommen flad vej røg der endnu en eger i baghjulet (hvad sker der?!?!)

image
Cyklen poserer foran en lille etiopisk skole (man kan se børnene der står ret og synger morgensang)

På vejen de sidste kilometer mod Bahir stoppede en lille bus fuld af hvide (røde) mennesker fra Tyskland og Schweiz der stod af og tog billeder af mig og syntes min tur var meget interessant. Så skulle de dog også ind til deres aircondition igen, man kan jo ikke være udenfor i Afrika i mere end fem hele minutter, man kunne jo risikere at smelte eller endnu værre, se en neger.

image
Den Blå Nils første 100 meter

Så er jeg kommet til byen Bahir Dar der ligger hvor den blå Nil har sin kilde på Tanasøens bredder. Vi slutter hvor vi starter, byen her er moderne, bygningerne er af beton, mursten og glas. Selvom jeg idag bor på et ‘billigt’ hotel, ligner det stadig hvad man i Europa ville forbinde med en bygning, flere etager, gulve, rindende vand, elektricitet. Som jeg ligger her på sengen og har wifi føles det som om jeg imorges vågnede, cyklede ind i en dokumentarfilm om fattigdom og u-lande, cyklede ud igen og skyndte mig ind på Facebook for at fortælle vennerne om hvilken dyb og medrivende dokumentar jeg har set mens jeg dejligt mæt, slet ikke tørstig heller, finder det yderst interessant at læse om Dunkin’ doughnuts åbning i København på EB.dk

2 kommentarer til “Afrika tur retur

  1. Hej ingmar.
    Kan godt lide din beskrivelse med ud og ind af en dokumentarfilm.
    Dejligt at høre, at du er frisk og rask igen.

    Like

  2. Kære Ingmar
    En god ven inde på arbejde er cyklen er den opfindelse som har gjort det muligt for mennesker at komme hurtigst frem i verden uden motorkraft – og den vil aldrig blive overgået. Det tænker jeg ofte på når jeg hører dine historier.

    I går fik jeg ret dårlig samvittighed da jeg havde en mindre cykelkrise på vej op af den store climb fra Fiskebæk til Farum og slud og sne stod ned i tove – men min verden er nu nok også lidt mindre end din i øjeblikket.
    Håber alt er vel – trods problemerne med egerne (som jeg synes er lidt bekymrende).
    Elsker dig. KH far

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s