30. Marts 
112km fra landsby til Gonder
Sagde farvel til hotelfolkene, trådte op på cyklen og så gik vejen bare lige op i himlen. Sådan for alvor. Efter et par hundrede højdemeter gik det ned igen før det tog rigtig fat og jeg svært lidende kæmpede mig op i 2400 meters højde. Stoppede og spiste pasta med chilisovs og overlevede(Yes). Herfra gik det op og ned resten dagen inden jeg nåede storbyen Gonder. Har i alt kørt 2500 højdemeter, hvis ikke begrebet siger dig noget så betyder det at jeg har kørt rigtig rigtig meget op ad. Har valgt et smadderdyrt hotel og købt en smaddeedyr pizza, det havde jeg bare brug for, det dyre hotel betyder også at jeg for første gang siden Egypten har set et spejl, for pokker jeg ser anderledes ud med langt hår og skæg.

Dagen idag har igen budt på tusindvis af børn, idag er “you you you you” blevet suppleret med “money money money” i en svært forvirrende blanding. Alt efter overskud så er det letteste at stoppe og tage lidt pis på de små børn helst få dem til at grine og så køre væk i fred. Hvis man ignorere dem længe nok stopper de med at løbe efter én og begynder at kaste sten, så selv når man er presset prøver jeg altid at få sagt et eller andet sjovt, omend amherisk er et utroligt svært sprog.

Mine små lårbasser er meget meget ømme, jeg håber virkelig at vejen de næste par dage er nogenlunde flad. Samtidig må jeg tilføje at Etiopien er det smukkeste sted jeg nogensinde har set, her er helt vildt, temperaturene er helt humane og behagelige, der er skiftende sol og skyer (mest sol dog), der er grønt, der er langt flere køer på vejen end der er biler og selvom den endeløse strøm af børn og mennesker kan være lidt trættende, må jeg bare tage hatten af og konstatere at menneskerne her er de flotteste jeg nogensinde har set. Både kvinder og mænd, børn og gamle de ser alle vildt godt ud.