You you you you you you you

29. Marts
87km fra Metema til landsby
stadig småsyg og uden mad i et døgn tog jeg afsted fra Metema. Efter allerede 20km kunne min appetitforladte krop godt mærke at den manglede kalorier. Stoppede ved en vejsiderestaurant og bad om noget mad der ikke var ‘injera’ (nationalretten, der gjorde mig syg og stort set eneste tilgængelige mad i landet), fik serveret pasta med noget chilisovs. Efter under halvdelen af retten var jeg millimeter fra at kaste op igen, jeg kan simpelthen ikke tåle maden her, endte med ikke at spise op, men måtte låne en seng for ikke at besvime, lå der i en time og følte mig lige så syg som igår.

image
Typisk stormløb af børn mod den arme hvide mand, den gule trøje holdt 3 kilometer inden han opgav

Der er børn over alt i landet, tusindvis der bare står langs vejene og alle råber efter en “you you you you you” eller “farenji farenji”. Vildest er det i byerne hvor grupper på 30-40 børn løber efter en og råber ovenstående i kor, samtidig råber byens resterende par hundrede børn fra alle sider. Der skal ikke ret mange byer til før man bliver træt af det og begynder flabet at råbe “you you you you” tilbage.
Kort efter mit lange madstop mødte jeg på vejen en tysk cyklist der har turneret det meste af Afrika (igen i eget tempo) og vi sad et par timer (de var tiltrængt) under et træ og snakkede og udvekslede erfaringer. Herefter var det som altid farvel da han skulle nordpå og jeg syd. Altid en bizar oplevelse at mødeet  hvidt menneske og så endda på cykel, det var sgu underligt. Endnu mere bizart var det et par kilometer senere da det begynder at være helt behagelige temperaturer og pludselig også regner, det var endnu mere fantastisk.
Landskabet er så fantastisk flot her, grønt og bjergrigt, landskabet minder mig ret meget om Toscana, eneste forskel er at landsbyerne er af blik, ler og strå.

image

Nå efter 87km kom jeg til byen her, hverken maven eller benene kunne mere, og hovedet var egentlig ret stolt af præstationen min tilstand taget i betragtning, så valgte at stoppe for idag, byens hotel er overraskende god kvalitet, og jeg fik trukket helt friskt vand op af brønden til mit spandbad, ja tak!

image

Den flinke hotelmand, spurgte om jeg ville have en kop kaffe. For filan det er en oplevelse, smart barista med slikhår på baresso gå hjem, først ristes friske bønner over åben ild, herefter mordes de grundigt med et stykke armeringsjern før kaffebønnerne filtreres ned i små kopper, det smager utroligt. Jeg sidder herefter med byens engelsklærer (de får altid at vide når der er en ‘farenji’ i byen) og snakker lidt, hunredevis af små nysgerrige børn råber som altid “you you you you you you” efter mig, da hotelejeren et par gange har råbt at de skal gå uden held, begynder han at tyre sten efter dem. Stenkast ligger bare i kulturen.

2 kommentarer til “You you you you you you you

  1. Kender dig ikke, men har fulgt bloggen siden midten af februar, hver dag, og må sige, jeg har savnet de daglige opdateringer den sidste uges tid og tilmed været en anelse bekymret.

    Dejligt at du er tilbage med dine beretninger! Du er sgu en hård negl, og befriende ærlig. Fortsat god vind.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s