28. Marts
Efter at være humpet i seng igår, vågnede jeg tre gange i løbet af natten og kastede op. Om det skyldes maden, vandet, såret eller noget helt tredje vidste jeg ikke. Så uden at turde drikke vand og uden appetit så fik jeg det bare endnu dårligere. Havde lovet at tage hen på immigration office, hvor jeg lagde mig til at sove på jorden, kan ikke gå mere end ti meter uden at jeg er ved at falde om. Den gode mand fra igår har ironisk nok arbejdet natten over på at fikse mit problem og har givet mig et midlertidigt etiopisk identitetskort mens mit pas bliver sendt til Addis Ababa, hvor jeg får stemplet. Kunne teknisk set være kørt idag, øv.
Alle mennesker er enten “My friend” -hustlers eller yderst fjendtlige. Gik ud for at købe noget vand her og var ved at falde om, så valgte at sætte mig i siden af vejen. Mens man sidder og ser decideret ynkelig ud og desuden er ved at fælde en tåre af selvmedlidenhed får man ikke meget andet end hånlige “ferenji” tilråb fra forbipasserende. Har dog mødt en venlig enøjet mand der forsøger at hjælpe mig så godt han kan og desuden højlydt taler grimt om de lokale som han kalder “stupid farmerpeople”, han er selv fra hovedstaden Addis Ababa. Samtidig frygter jeg de kommende dage, ikke nok med at jeg skal klatre en hulens masse kilometer op i bjergene, så har jeg hørt mange skrækhistorier om stenkastende børn.