25. Marts
144km fra Wad Madani til primitiv beboelse 144km fra Wad Madani
Afsted imorges med små syv liter væske ombord på jernhesten. Idag forlod jeg den Blå Nil og møder den først ved dens kilde, Lake Tana i Ethiopien, igen. Dagens første 30 kilometer føltes som igår trafik på smal vej. Hverken ben, eller resten af kroppen for den sags skyld, orkede noget som helst. Som altid når tingene er lidt svære kommer der på magisk vis hjælp udefra. Idag i form af en tungt lastet tankvogn. Jagten på den var en cykelrytter værdig, men herefter gled det dejlig let med 40km i timen på hjul af den.

Desværre blev chaufføren stoppet ved en politicheckpoint, øv. Videre alene. Landskabet begynder at ændre sig, til alle sider er der uendelige udtørrede marker der venter på regntiden komme, samtidig begynder de første bjerge at dukke op og vidner om Ethiopiens snarlige udfordringer. Varmen begynder at være ekstrem,  jeg drikker så meget som oppakningen tillader, men jeg har det alligevel som om at jeg kunne falde om af hedeslag og dehydrering til en hver tid.

Da det var værst  stoppede jeg ved et lille sted (ved ikke hvilket ord der kan betegne det bedre) langs vejen. Drak straks en liter af deres vand uden at kigge på det først, det skal siges at jeg siden Khartoum er stoppet med at filtrere vandet, orker det ikke. Fyldte en ny liter op og så at vandet lignede havregrød mere end vand, nå. Fik på arabisk forklaret at der var 40km til næste vandpost (sådan forstod jeg det i hvert fald) og besluttede derfor at blive her for natten. Fik lov af slå teltet op inde i en café der sælger te til lastbilchaufførerne. En lille knægt der sad og drak te sagde uprovokeret: “you, very very dirty”, hentede en spand af noget endnu mere beskidt vand og pegede på byens badeværelse, en halvanden meter høj indhegning i strå, materialet alt på stedet her er lavet af. Gik derind og begyndte at kaste lidt af det grå vand på mig selv, mens jeg fik besøg af kyllinger der kravlede rundt om mig.

Fik sågar lov at kokkerere mit pasta på caféens kul og sparede dermed det dyrebare brændstof. Kan dog stadig her to timer efter solnedgang ikke være i teltet da der er alt for varmt, det må vi løse senere.