26. Marts
137km fra primitiv landsby til ligeledes primitiv landsby 105 km nord for grænsen til Etiopien
Cyklede dagens første ti kilometer væk fra landsbyen og 50 meter ned af en lille jordvej hvor jeg tænkte at jeg passende kunne gå på toilettet. Sætter mig så og begynder at gøre min ting da en voldsomt langsomtkørende traktor med en slemt blufærdig landmand ombord midt i akten tøffer forbi, det tog ham tre stride minutter at passere den hvide mand der sad og sked, en traktor for helvede, ti kilometer fra nærmeste tegn på mennesker i Sudan.

Kørte dagens første 90km mod nordvest og havde derfor modvind igen. Brugte alle kræfter og cykelrytter-evner på at jagte og komme på hjul af diverse lastbiler hvilket betød at jeg efter to timer var kommet de 90km til byen Al Qadarif der egentlig var målet for dagen. Stoppede og fik lidt frokost og kørte videre sydpå. Problemet er blot at når man har holdt en lille pause midt på dagen og vil tilbage på cyklen, så får man ristet både sin manddom og sine fingre, eneste mulighed er at køle styr og saddel med lidt vand, ellers må man stå op (ja det er så galt). Eger nummer to gav op i baghjulet idag, håber ikke at det bliver ved, så løber jeg hurtigt tør for reservedele.

Er nu ankommet til en landsby bestående af små runde huse i ler og strå, hvor jeg har fået lov at slå telt op hos soldaten der beskytter byens høstede sesam. Ved spisetid kom både soldatens far, bror og brorens børn forbi. Så sad vi allesammen på et bedetæppe ude på jorden, med en stor skål Fuul (eneste ret man kan få i Sudan, er ved at være lidt træt af stadset, udkogte moste favabønner serveret med brød) i midten og spiste. De morede sig meget da jeg tabte en pæn håndfuld Fuul udover mig selv, men forestil jer at skulle spise en tynd risengrød med fingrene, det er vældig svært.

Har besluttet at ofre privatliv for temperatur så sover kun i myggenet-delen af teltet, fantastisk at kunne kigge lige op i stjernerne (og de millioner af små dyr der kravler rundt på ydersiden, soldaten har forsikret mig om at de kun er her for sesamfrøene, men altså det ligner bogstaveligt talt at jorden bevæger sig).

Slutter med endnu en lille sjov historie om gæstfrihed: hernede sydpå er vand slet ikke tilgængeligt i de samme mængder som ved Nilen, og da jeg nu er her, er der ikke nok drikkevand til alle. Børnene må derfor kun drikke det dårlige vand så længe jeg er her så der er nok af det rene til mig, for satan man får dårlig samvittighed, og pis jeg er tørstig.