Trafikstøj

24. Marts
189km fra Khartoum til Wad Madani
Dagen i dag har i høj grad været præget af at jeg har cyklet på hovedvejen mellem Khartoum og Sudans tredjestørste by (hvis ikke man regner Khartoums forstæder som selvstændige byer). Der har været mange biler, lastbiler, busser, trehjulede banditter og æselvogne hele dagen. Allerede efter små 30  kilometer var jeg vidne til, og på sin vis involveret i, et trafikuheld.
Cykler så langt ude i siden af den ret smalle vej jeg kan da jeg hører et enormt brag efterfulgt af to endnu højere brag. Lastbilen bag mig var begyndt at bremse for at undgå at køre ind i mig (hvilket jeg jo er taknemmelig for) lastbilen bag den, var så kørt ind i den. I den proces gav hele forreste ophæng på lastbilen op, første brag, og begge hjul eksploderede, de to følgende.

image

Følte mig som et kæmpe røvhul da jeg tog billedet, den tydeligvis desperate chauffør havde lige mistet sit indtægtsgrundlag.
Trillede stille og roligt videre sydpå, vejen var hver 20km bare en kæmpe markedsplads hvor alt fra bildele til Coca cola blev solgt ivrigt. Det er altid lidt svært når jeg stopper for at købe noget i siden af vejen da jeg helt klart er ret upassende grundet min påklædning (forhåbentlig (eller det håber jeg jo ikke) morer de gode nubiere sig dog lidt over størrelsen på bulen i cykelbukserne).

image

Det er svært at undgå at føle sig som ham narren der træder ind i baren og er venner med alle når man kører og bliver hilst på, budt velkommen, vinket til og inviteret på te af alle i siden af vejen. Jeg vinker ivrigt tilbage og svarer “hello, thank you, aleikum Salam, Ingmar what is your name? to -destinationen for dagen-, I’m fine thanks how are you?”, men hvor ville jeg dog hade mig selv hvis jeg kiggede på.

image
Den er ikke helt læsset nok til at man kan kalde det african-style, men der alligevel pænt med halm på den vogn

Må ærligt indrømme at det ikke var den mest spændende cykling idag og grundet trafikken turde jeg ikke køre med musik i ørene, så yndede at lege min yndlings leg på cyklen: at huske alle stederne jeg har sovet siden starten af denne tur, 39 forskellige på 47 dage hvis man tæller min egen seng med, sheisse.

4 kommentarer til “Trafikstøj

  1. Det er så vildt imponerende, Ingmar! Det er en helt vild fart du skyder igennem Afrika 🙂 Er der stadigvæk god medvind?

    Like

    1. Er selv ret imponeret over hvor langt man kan cykle og stadig, det er ikke altid lige sjovt, kravle op på maskinen igen dagen efter. Omend du måske nok kunne have kørt fra mig på mange af de flade stræk hernede! (jeg glemmer aldrig Fosse!)

      Like

  2. Til jer der er bekymrede som jeg var over, at Ingmar ikke har skrevet her siden d. 24. Jeg var i kontakt med ham på sms fredag aften hvor Ingmar var i grænsebyen Metema i Etiopien. Myndighederne havde taget hans pas og han måtte ikke forlade byen. Jeg kan se at Ingmar har været aktiv på facebook for 14 timer siden her kl. 21 søndag aften. Så mon ikke alt er ok.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s