Sahara, det store opgør: del 1 (shit, shit, shit (shit))

21. Marts
207km fra Al Dabbah til ørkenlandsby
Så begyndte de to dage jeg måske har frygtet mest på turen. Dagens første 30 km fulgte jeg Nilen indtil vejen mod Khartoum drejer ind i ørkenen. Herfra er der 330km til Khartoum.
Efter allerede 60km kom en af de værste kriser på turen. Efter en 1cm revne i den ellers skønne vej gav den højre bolt på bagagebæreret op og det hele kollapsede. Lavede dog en cowboy-løsning af dimensioner, skruede to løse skruer i de huller der førhen holdt skærmen og bandt med noget elastik det hele sammen. Det var mens jeg fiksende bagagebæreret at jeg fandt ud af at jeg havde sprunget en eger i baghjulet (højest sandsynligt på den dårlige vej fra et par dage siden). For ikke at overbelaste baghjulet ville jeg så flytte noget vægt over på forhjulet. Det var i denne proces at jeg fandt ud af at en af mine halvanden liter vandflasker var sprunget i min taske, ikke fedt når man er midt i ørkenen. Sahara 3, Ingmar og cykel 0. Tænkte for første gang på turen at det faktisk kunne gå hen og ende helt helt galt, det var fortsat tidligt om morgenen så var eneste levende væsen i ørkenen. Ved ikke om det var dumhed eller determination, men pløjede svært nervøs videre.

image
Lidt vilde dromedarer er der altid plads til

Ti kilometer senere blev det endnu værre, havde nu monteret to to-liter vandflasker på hver side af forhjulet, en flaske faldt ud og der gik hul i den, fik dog reddet den nogenlunde ved sætte den på hovedet i en flaskeholder. Fortsatte videre, med for lidt vand og en cykel der kunne give op når som helst ud i ørkenen. Omkring klokken 11 begyndte der dog at passere lidt busser og senere biler (mange stoppede og tjekkede om jeg var ok, vidst ikke hver dag de ser en cyklist i sahara), de to timers nervøse Ingmar gik så småt over.

image
Læg mærke til trøjens renhed

Varmen er vild, og når man sveder og sandet fyger så får man sand de mærkeligste steder, har lige brugt fem minutter på at tømme ørene (mine bussemænd er 80% sand). Var samtidig meget bange for at drikke alt mit vand, men hver 50km står der urner med drikkevand i siden af vejen. Vinden var det meste af dagen i ryggen, så kom på trods af kriser et pænt stykke sydpå. En af de stoppede biler fortalte mig at der ville ligge en landsby langs vejen, hvilket der også gjorde, omend landsby er for meget sagt, men fem lerhuse og en moske, der jeg har fået lov at slå teltet op, er også noget. Altid rart at sove i nærheden af mennesker.
Meget sjovt at første gang jeg i mit liv skifter en eger foregår det midt i Sahara med ti nysgerrige drenge som tilskuere.

image

Dagen slutter af på skønneste manér, efter at have spist rykker man sengene ud i ørkenen og sidder under stjernerne og hygger.
Til sidst lige en sjov observation, godt nok er internettet billigt her, men er komplet ubrugeligt (kan ikke loade Google) hvis ikke det er mellem klokken 05 og 09 om morgenen, men her i ørkenen spiller det bare maks.

2 kommentarer til “Sahara, det store opgør: del 1 (shit, shit, shit (shit))

  1. Per fortuna leggo il tu blog dopo che ti ho sentito… Una consolazione: la primavera ha difficolta’ ad arrivare qui anche se le giornate si allungano a gran velocita’
    Sempre mille bacioni dalla tua mimma

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s