20. Marts
156km fra Dongola til Al Dabbah
Efter at have gået byen tynd med mig for at finde noget at spise igår og idag for at hjælpe mig med at få bagagebæreret fikset (var ikke en succes, måtte bede den let inkompetente cykelhandler om at stoppe efter at han i ti minutter med sko og mejsel havde banket ind i gevindet med den knækkede skrue, det gevind er kaput nu) spurgte mohamed fra hotellet om vi skulle tage en kop kaffe. Jeg havde mest lyst til at sige nej da jeg allerede var sent på den og havde desuden paraderne oppe efter at være blevet hustlet i Egypten. Men fyren havde dog gjort så meget for mig at jeg satte mig med ham. Kaffen var skøn, han spurgte om jeg ville have noget kage til, tænkte åh nej han er i ledtog med cafémanden, svarede dog bare ja. Da jeg havde spist kagerne (de smagte vildt godt) hentede han straks flere til mig (kunne godt mærke at jeg skulle finde den store pung frem). Som man af overskriften kan regne ud betalte den 16 år gamle universitetsstuderende, der arbejder på sovesalen for at få råd til studierne, på trods af mine protester for det hele. Det tog 40 kilometers jokken i pedalerne at ryste den værste skam af.

Det skal siges at selvom jeg har følger Nilen, kører den kinesiskbyggede asfaltvej, der er blødere at køre på end er par flotte bryster (har aldrig været fan af babynumser), altid et par kilometer ude i ørkenen, man kan altid se træerne der krammer Nilen og de små landsbyer langs den, men man kommer ikke igennem dem. Jeg var derfor glad da jeg i en sulten stund så en vejsidecafe (café bob bob). Stoppede og spurgte om jeg kunne få noget at spise, manden åbnede skiftevis låget på fire gryder han havde stående, alle med ubestemmelige gryderetslignende masser i. Pegede på den flotteste og fik servet en skål. Det var først et par håndfulde (i troede vel ikke at man bruger bestik) inde at jeg regnede ud at der var indvolde. Spiste selvfølgelig op, men min mave var svært utilfreds i de næste 30 kilometer.

Det har generelt været en hård dag, jeg ved ikke om det skyldes de rigtig mange kilometer fra igår, at jeg hele dagen har været sulten, at jeg for første gang længe har kørt meget dagen i sidevind, om jeg er småsyg eller at det begynder at være rimelig varmt, men det gled bare ikke rigtig idag. Kom ret sent og lidt utilfreds frem. Var dog så heldig at jeg på byens marked kunne købe en ske, ikke helt ‘surviver’ agtigt som sporken, men super.

Sover som altid på en sovesal, her forgår baddet med en spand henover hullet, der her har et das monteret, det kan selvfølgelig ikke skylle. Alt sammen udmærket, man føler sig bare ikke ren når man lige har taget et bad i en lerudgave af et Roskildetoilet, lugten ødelægger det.
Imorgen skal jeg igen ud i den store ørken med mod Sudans hovedstad Khartoum. Jeg når ikke alle 350km imorgen og må derfor sove et sted i ørkenen.