Styr din eventyrtrang Ingmar

19. Marts
229km fra Abri til Dongola
Igen Idag begynder vi igen med en lille van(d)ekdote (sikke han kan). Havde sovet skønt i teltet, set solopgangen og lavet lort i naturen for første gang i mit liv! Jeg gik så hen til en vandpost lignende den fra indlægget igår (de er over det hele) satte mig og begyndte at filtrere det grumsede drikkevand med mit vandfiltersystem (har ved flere lejligheder drukket det ufiltreret, men når det er en hel dags forbrug vil jeg gerne være sikker). Så skete det jeg bare ville undgå, to lokale kom og drak lidt og satte sig. Jeg havde det forfærdeligt, skreg usagt at “det vand i drikker er ikke godt nok til den hvide mand”. Det hele blev værre da jeg spurgte hvor jeg kunne gøre at mit skrald og den ene af dem tog posen og sagde “let me help you with that” Og gik.

image

Midt på dagen slog vejen et 20km slag mod øst, hvor jeg i sidevind tydeligt kunne mærke hvor hård en medvind jeg kører i, det havde jeg rigtig godt af, man tager hurtigt den slags for givet.
Kort herefter tvang min eventyrlyst mig ud på en lille grusvej, allerede efter en kilometer da den viste sig at være en klippe/sandvej fortrød jeg valget, men hvis der er en ting man ikke gør, så er det at vende om, aldrig.

image

Den lille bævej skulle dog vise sig at have væsentligt større konsekvenser. Vi skal lige spole seks dage tilbage i tiden til Aswan, her finder jeg nemlig ud af at et af de enorme egyptiske vejbump (de kunne stoppe et fly i luften) har knækket den bolt der holder venstre side af bagagebæreret fast. For at undgå totalt kollaps på vejen satte jeg mit lappegrej (ligger i en lille kasse) i klemme mellem bagagebæreret og rammen. De voldsomme vibrationer fik selvfølgelig lappegrejet til at vælte ud, desuden også min dyrt indkøbte spork og flere gange væltede de mange vandflasker jeg har sat fast diverse steder på cyklen af.
Da jeg lagde mærke til at lappegrejet var røget stoppede jeg, lagde cyklen og løb tilbage ad vejen (langt hurtigere end at cykle) fandt selvfølgelig ingenting. Efter 25 kilometers lort, kom jeg endelig tilbage på asfalt. Fløj de sidste 150km til Dongola. Bor nu på endnu en sovesal, ægte palmeblade som tag, der skal under en dags tilvænning til før det egentlig ikke er særligt imponerende.

image

Bliver desuden nødt til at sige, havde allerede hørt det fra alle udover dem der ikke engang tør kigge på Afrika i et atlas, menneskerne her i Sudan er fantastiske. Alle vil gøre hvad som helst for at hjælpe en uden at man spørger.

En kommentar til “Styr din eventyrtrang Ingmar

  1. Dongola november 1983. På torvet i byen var en mængde mennesker samlet. I midten sad 2 kvinder på knæ og bag dem løftede to mænd pisken til 40 slag med koranen under den arm der holdt pisken. Kvindernes brøde var at have lavet vin på kakadaeålanter. Og Sharia law var lige blevet indført i hele Sudan efter Per fra Sudi Arabien. Jeg tror ikke det passede de høje slanke og venlige nubier, men det har været deres svøbe lige siden. Ingmar, jeg kørte bare i egen bil fra DK og den vej du har været, jeg er fuld af beundring for dit projekt. Det er blevet fast rutine at følge dig hver dag, du er vild sej (og stædig). Jeg er sikker på du når frem, og så har du endda haft medvind på karavanesporet igennem den smukke Sahara. Med respekt, Claus. (Mads siger hans far er lidt salvelsesfuld i sproget nogen gange, men jeg mener hvad jeg skriver)

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s