Dæmninger

13. Marts
45km fra Aswan til High Dam til Aswan
14. Marts
Aswan
Igår lod jeg min rastløse og utålmodige krop cykle ned til ‘High Dam’, den enorme russiskbyggede dæmning der har skabt Nassersøen en af verdens største kunstige søer, og samtidig har sørget for en stabil vandstand i Nilen gennem Egypten. Måtte selvfølgelig ikke cykle ud på den for militæret, mand på cykel – det kan kun være en terrorist.

image
High Dam

Cyklede så herfra til den anden dæmning, ‘Aswan Dam’ lidt længere nede ad Nilen, dæmningen der efter blot 10 år i tjeneste viste sig at være alt for lille. Her måtte jeg heller ikke køre over for militæret. Dette er således et problem da det er de eneste to måder at krydse Nilen på, og vejen sydpå er på den anden side af Nassersøen. Rart til gengæld lige at få cyklet de kilometer jeg mangler nordfra, selvom det ikke rigtig tæller (har uofficielt rundet 4000km nu).

image
Nassersøen, når man kigger på den ligner den mere et hav

Det endnu større problem er dog at vejen herfra ned til Abu Simbel ikke må røres af turister, ikke engang i en egyptisk bil. Den eneste undtagelse er i de to daglige konvojer, hvor turister beskyttet af politi bliver fulgt ned til Abu Simbel templet i biler, busser og minibusser klokken 04:00 og 12:00. Det kræver en speciel tilladelse at kunne køre med i konvojen, der kører med 130km/t.
Besøgte idag turistpolitiet der selvfølgelig ikke snakker engelsk, men en flink ung fyr fra vejen tolkede. Efter et meget langt arabisk telefonopkald blev jeg af politimanden og den unge fyr fulgt til politihovedkontoret (en svært pansret bygning med maskingeværer overalt), hvor jeg fik lov at møde politimesteren. Han ville umiddelbart ikke sige noget andet end at jeg muligvis ville få lov at starte med en af konvojerne og herfra have en eskorte ned til Abu Simbel, han ville dog ikke hjælpe før jeg fik mit visum.

image
Udsigten fra hotellets tag skulle lige med

Det står umiddelbart uvist om han forventer at jeg cykler med 130km/t, om jeg ville få min egen bil eller ingen bil, til hvilken dag jeg kan få tilladelsen ved jeg heller ikke. Uanset hvad lader det til at være forventet at jeg skal tilbagelægge de 277km på én dag.
Egypten Egypten Egypten…. Hvornår bliver jeg dog fri for dit besvær.

Egypten: Ingmar Ingmar Ingmar, hvornår slipper vi dog for dit besvær, brok og din meningsløse cykeltur

4 kommentarer til “Dæmninger

  1. L’avranno pure pagata i russi, ma il progetto della diga di Assuan è stato realizzato sui disegni di un ingegnere italiano, Luigi Gallioli, e di un greco, Danios.
    A proposito, in Egitto, mostra sempre i documenti italiani e parla italiano.
    L’Egitto è uno dei paesi più amici dell’Italia. Per esempio in questi giorni il nostro primo ministro Renzi sarà a Sharm El Sheik con centinaia di aziende italiane per favorire lo sviluppo.
    Ciao
    Alberto

    Like

Skriv et svar til ingmarno Annuller svar