10. Marts
90Km (derudover 20km i politibil) fra Luxor til Edfu
En ellers god dag fik en irriterende afslutning.
På hotellet i Luxor mødte jeg et britisk cyklistpar på vej mod England, jeg fik nogle gode råd og erfaringer fra de veje jeg skal køre sydpå! Politifri på vej ud af Luxor stopper jeg for at snuppe lidt flere sukkerrør (er svært afhængig) fra en parkeret lastbil. En mand sidder i skrædderstilling på jorden ved siden af, ser mit besvær og hjælper mig med trække et par rør ud. Bliver inviteret til at sætte mig, vi sad og tyggede sukkerrør i tavshed. Viste sig at han var chaufføren af lastbilen (han hjalp mig med at stjæle hans egne varer).
Det nærmede sig hastigt de 42 grader Vejrudsigten har lovet som maxtemperatur. Egentlig ikke så galt så længe man drikker vand og bliver på sadlen, her er så tørt at ens sved fordamper med det samme. Det er også næsten ved at være slut med vegetation langs Nilen, nu står den snart på ørken. Nå, får eskorte igen fra dagens fjerde checkpoint, de holder sig i en meget behagelig afstand, men jeg ved at de er der. Modvinden har været meget strid hele dagen.
Ved sidste checkpoint 20km fra Edfu bliver jeg af øverstkommanderende, en rigtig arabisk ‘bigman’ type med et ego, forbudt at fortsætte på cykel. Jeg ved at det skyldes at mine babysittere fra sidste checkpoint har fortalt ham hvor langsomt jeg kørte (omkring 10 i timen i vinden). Bigman, den klart højestrangerende jeg til nu har set (3 stjerner og en ørn på skuldrene), forklarer at det skyldes sten på vejen, bullshit, vi kommer op at diskutere lidt heftigt indtil han meget højt midt i diskussionen råber “NO!!”, stak ham hånden uden et ord og satte mig ind i bilen. Har været sur siden. Hverken jer derhjemme eller politiet hernede forstår det, men for mig er det vigtigt at jeg får lov at cykle.
Ankommet til Edfu, når man er frustreret som jeg, har man nogen gange brug for at være trodsig. Der er ingen jeg kan skælde ud eller være vred på, men har valgt ikke at se templet her i byen selvom det ser imponerende ud fra afstand, må være trodsig over for mig selv.
Dog skal det tilføjes at Almadina Hotel her i byen er helt fantastisk, ikke for sarte sjæle (gulvet er af jord, pudsige pletter på lagnerne, alt er beskidt osv. osv. men den gode hr Ata der styrer stedet er helt utrolig, han fulgte med mig ud at spise for at sørge for at jeg ikke betalte for meget, ligesom at han tvang mig til at læse i gæstebogen, fuld af cyklister. Kan desværre ikke kommunikere med Ata, kan bare mærke at han er en god mand.
København til Capetown 
Ciao Ingmar, attento a non danneggiare te stesso per essere Bastian Contrario (Rasmus Modsat). Sei tu che ti privi di un’esperienza non i poliziotti Baci mamma
LikeLike
Hej Ingmar
Slap lige lidt af, Du lyder sgu nogen gange så vred – jeg håber, du nyder det lidt. Jeg selv ville være lidt bange for det golde og varme landskab uden vand eller noget og nu går du jo turens mest øde 2000 km i møde, så jeg synes også du skal nyde det lidt at der er andre mennesker.
Held og lykke og god videre tur i morgen. Op med humøret – du er sej,
KH Far
LikeLike
Tror ikke det kan betale sig at hverken diskutere eller hidse sig op over politifolk på de kanter! Pas godt på dig selv! Kh Tina
LikeLike
Jeg vidste det ville være svært at få til at give mening. Cykelturen er ikke bare en lang ferie, det er mit liv lige nu. Når man så hele dagen har cyklet i en modbydelig modvind, med det dertilhørende sand i øjne, mund og grej, og næsten er fremme – næsten har klaret dagens mission, så bliver man tvunget ind i en bil og frataget muligheden for at føle den smule succes.
Svarer til at man bliver stillet en opgave på sit job, fuldfører de første 85% til perfektion, men det resterende bliver alligevel givet til en anden kollega, som også får æren for hele opgaven. Det handlede udelukkende om at han ville vise at han kunne bestemme, at han var over loven, da jeg efter egyptisk lov jo gerne må cykle på vejen (et par lokale cyklede forbi med halm på bagagebæreret under snakken).
LikeLike