7. Marts
234km. (derudover 27km i politibil) fra Beni Suef til Asyut
Dagens begivenheder kommer i massevis, de bliver derfor remset op i punktform. Først sættes stemningen lige, Nilen Egypten, høj sol, 26 grader, grønne marker, glade vinkende mennesker i de uendeligt mange sprudlende små byer der råber “welcome to Egypt” eller “whatisyourname” efter den hvide (snart helt røde) cyklist, hver halve time passerer et tog direkte ud af ‘slumdog millionaire’ med mennesker hængende ud af døre og vinduer, bag de høje marker er de de hvid-gule bjerge der omkranser Nildalen synlige.

Kl. 06:40 afgang fra hotel
Km 0,5: bliver kørt ned af en bil der ikke havde set mig (eller noget andet) fra en sidegade , skete ikke noget andet end flere hudafskrabninger på min allerede hudafskrabne krop.

Km 8: møder en egyptisk landaholdscykelrytter og kører lidt med ham

Km 13: en måge flyver ind i mit forhjul og overlever men mister en masse fjer (sandt Nok)

Km 20: stopper hos en vejsidegrønthandler for Bananer ender med at spise (gratis selvfølgelig) mad med ham.

Km 28: stopper for at købe Falafel for min sidste pund, får den gratis med et “welcome to Egypt”. Falafelmanden følger efter mig på motorcykel og rækker fem pund ud til mig, da jeg kun havde en pund (omvendt Kairo) takker selvfølgelig nej, har visa.

Km 30: første checkpoint er en joke, soldaterne prøver at udtale mit navn, men det var vidst det eneste de ville med mit pas.

Km 40: andet checkpoint bliver stoppet og må ikke fortsætte, bliver trods protester tvunget ind i en politibil. Er det tætteste jeg på turen har været på at dø, politimanden kører, taler i mobil og skriver i sin kalender samtidig. To soldater på laddet vogter over cyklen med maskinpistoler.

Km 67: bliver sat af bilen, men må ikke fortsætte. Politimanden vil prøve min cykel. Som at se sin kone være utro med en voldsomt udelikat elsker.

Km 67: ny politibil ankommer, får på mit bedste arabisk forhandlet mig til at blive på cyklen, bilen følger i røven på mig – super stressende.

Km 80: checkpoint 3, ny bil overtager og er ultra diktatorisk må ikke stoppe for at spise eller drikke vand. De lukker en hel vej da jeg i en bilkø kører forbi bilerne uden at de kan følge efter.

Km 120: er ved at gå helt kold, har politibil 4 efter mig nu, må ikke stoppe for at købe mad, har spist alt fra tasken, passerer madbod efter madbod, køber noget brød fra en kørende hestevogn på siden af mig.

Km 170: går kold igen, får lov at stoppe og købe en Cola og vand. Politibil 6 i røven på mig.

Km 190: giver op, går kold og ved at solen snart går ned, siger til mine følgesvende at jeg vil finde et sted og sove i næste by, får et nej, må kun køre til Asyut.

Km 205: solen går ned

Km 230: helt mørkt da næstsidste, syvende, checkpoint skal passeres, siger at jeg bliver nødt til at købe mad da jeg er ved at dø. 50 mennesker står og kigger og tager billeder mens jeg køber noget mad der viser sig at være kage.

Km 240: politibilen er ved at være godt utålmodig og råber “go go” og “yalla yalla” i en megafon af mig.

Km 261: ankommer med sirener for at fjerne trafikken til hotel i Asyut, får at vide at politimænende henter mig på hotellet kl. otte imorgen, øv, ingen frihed på mit ellers så fri transportmiddel.