5. Marts
Hel dag i Kairo der skulle tilbringes med at løse diverse praktiske anliggender og få set de dersens trekanter. Startede med at kontakte turistpolitiet for at høre mulighederne for at cykle langs Nilen, fik efter meget lang ventetid det svar at jeg ville blive stoppet ved første checkpoint og sendt tilbage igen hvis ikke jeg havde en rejseagent, øv. Spurgte endnu en politimand som sagde at det ikke var noget problem,hmm. Spurgte tre egyptiske rejsearrangører om de ville kalde sig min agent, nej, men alle tre sagde dog at jeg bare skulle køre. Forvirrende? Ja.

For at undgå at blive hustlet af en taxachauffør tog jeg metro og minibus til Giza, blev til gengæld hustlet på det grummeste af folk i en bygning med “tourist information” skrevet på døren, og endte med at betale en masse penge for at ride på en hest?!? Nå pyramider check.

6. Marts
127 km fra Kairo til Beni Suef
Afsted kl lidt i syv om morgenen for at komme afsted før den fuldstændigt vanvittige trafik (heldigvis er det fredag og derfor fridag for egyptere). Byen blev forladt uden det store problemer andet en lunger der kradser på grund af smog.

Pludselig var jeg ude i den frodige Nildal hvor der er grønne marker og palmer overalt, her er utroligt smukt og en sjov stemning alle steder, folk dytter, vinker, arbejder i markerne og kører hestevogn.

Når vejen en gang i mellem slår et slag væk fra Nilen transformeres landskabet på et øjeblik sig til total ørken, et fantastisk syn.

Dagens første tre militær checkpoints formåede jeg at luske mig forbi ved at køre lige i rumpen på en lastbil, sørgede samtidig for at kigge en soldat i øjnene så jeg ikke gjorde noget ulovligt. Det er et underligt syn, har aldrig set en kampvogn i mit liv, pludselig står der to og blokerer vejen med kanonen der stirrer på en. Nå, det fjerde checkpoint blev jeg stoppet, blev lidt bange for at det så var slut med egyptisk cykling. Gav mit pas og blev budt på en siddeplads mens jeg ventede. Der blev diskuteret ivrigt over en walkie talkie. Fik at vide at jeg gerne måtte passere, men at jeg først skulle drikke te med soldaterne. Det var sgu en sjov oplevelse ingen snakkede engelsk, men det var smadder hyggeligt, de må have stolet blindt på mig, under hele seancen lå der en AK47 15cm fra min hånd på bænken jeg sad på.
Var allerede fremme klokken 13:30 her i byen og ville gerne have fortsat, men tør ikke helt når jeg er usikker på at overnatningsmulighederne.