Det gjorde helt ærligt ret ondt at forlade de venlige rygsæksrejsende mennesker jeg havde delt hjem med de sidste fire dage, på den tid nåede jeg på en underlig måde at blive rigtig glad for dem. Afsted til cykelhandleren for tredje gang under mit atheneiske ophold, cyklen delvist skilt ad og ned i en papkasse.

Kassen kunne ikke være i en taxa, så måtte bestille en minibus, 70 euro!!!!!!???##_-@@@)(,?! For at komme til lufthavnen, mere end jeg i alt har brugt på at bo og leve i Athen. Nå hold humøret oppe Ingmar, kassen med cykel og indhold vejede 30 kg. ved ikke om det var fordi at lufthavnspersonalet aldrig havde set så stor en kuffert, eller om de bare var flinke, men betalte ikke en krone i overvægt (eller overstørrelse for den sags skyld). En time og 20 minutters ren snyd senere er jeg i Kairo!

Smoggen er uhyggelig tæt, her en time før solnedgang er den allerede forsvundet, solen altså. Taxaturen fra lufthavnen til byen blev jeg hustlet på det grummeste og måtte betale 3 gange hvad jeg formoder at det koster. Blev yderligere hustlet et masse i forsøget på at købe mig et simkort. For satan her er billigt, men for satan jeg betaler dyrt.