23. Februar
147km fra Tirane til Ohrid
Nej jeg har ikke tænkt mig at forkorte det fantastiske navn landet her bærer. Det var først igår aftes at jeg til min skræk opdagede at dagen idag ville blive modbydelig. Google-maps’ terræn funktion afslørede nemlig at jeg idag ville skulle køre flere højdemeter, og længere stigninger end nogen af dagene i Alperne. Hostelpersonalet havde glemt at stå op, så morgenmaden (og dermed også mig) blev 45 minutter forsinket.

Efter at have overlevet morgentrafikken ud af Tirane stod den på dagens første 800m høje stigning der viste sig at være overraskende let at komme op ad. Ned igen og til storbyen Elbasan.

Herfra gik det opad resten af dagen, op i 1000m (hvor der igen ligger sne), jeg nød stadig synet af den albanske hverdag og de mange folk der hilser på gaden, men av det gjorde ondt i benene og moralen da solen gik ned og jeg stadig klatrede langsomt opad.

Op til grænsen til den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, hvor jeg blev taget meget godt i mod allerede ved grænsen. Jeg har gennem min fars utroligt hjælpsomme kollega fået kontakt til nogle fantastiske og meget gæstfrie makedonske mennesker, der har givet mig en gratis lejlighed at sove i i nat, samt købt mad ind til mig og hjulpet mig godt frem her til Ohrid (har aldrig mødt dem før) ved den fantastisk smukke Ohridsø. De sidste 40km under stjernerne var slet ikke så slemme når man var sikker på at have et varmt sted at sove.