Kulturchok, regn

22 februar
140km fra Bar til Tirane
Så skete det endelig, jeg kom out there. Albanien, landet hvor vejen deles ligeligt mellem super dyre nye tyske biler, Fiat uno’er fra 1980, muldyrtrukkede vogne, forvirrede høns, køer og en enkelt cyklist fra Nordeuropa. Alt er anderledes her.
Vejrudsigten har hele ugen lovet at idag ville byde på et ordentligt skyl, den holdt hvad den lovede.

image

Grænsekrydsningen gik gnidningsfrit, omend de vidst aldrig havde set en cyklist før. Straks efter grænsen var vejkvaliteten fem hak dårligere, huller overalt og der var pludselig husdyr af alle arter på vejen.
Kort efter kom jeg dog ud på hovedvejen mod Tirane og kan nu uden at blinke eller generalisere (næsten i hvert fald) sige at albanere altid kører som var de på vej til hospitalet og sønnikes hoved allerede er poppet ud af deres gravide udkårne (jeg er ikke chauvinist, min metafor gælder også i femininum, her gælder det blot at kvinden selv kører bilen).

image
Udbombet fabrik, læg mærke til koen der græsser i vejsiden

Forsøgte forgæves at få noget frokost en masse steder, de tager ikke kort, og banker er der ingen af.
Besluttede at køre ud på sidevejene hvor jeg ikke ville være i konstant fare for at blive ramt af en bil med 150 i timen. Det var her jeg mødte det ‘rigtige’ (hvem er jeg til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert!) Albanien. Her kan man se et land der har sine ar efter krigen. Stoppede ved en af mange vejsidegrønthandlere og spurgte om jeg kunne få lov at købe en banan med mine (absolut sidste) 50cent, han gav mig to og sagde “no buy” han tog ikke imod mine penge. Der er skrald overalt, hundredvis af børn vinker og siger “ello” til den spandex-iklædte fremmede og folk er utroligt venlige.

image
Skral

Tilbage på hovedvejen de sidste 20km til Tirane var slemme, trafikken blev heftig da jeg nærmede mig byen og osen fra dårligt forbrændende biler sveg i næsen, samtidig føler man sig lidt lille i siden af en femsporet vej som cyklist. Tirane er ikke den vildeste by jeg har set, det er dog sjovt at være kommet til en storby, og her er meget billigt. Min værelseskammerat på byens Hostel er en pensioneret dansk journalist, lille verden.

2 kommentarer til “Kulturchok, regn

  1. Super opdatering. For en miljøbiolog som mig er det sidste stemningsfyldte foto et lidt trist syn. Det ser ud som om der er er nogle affaldsfraktioner som ikke rigtig bliver kildesorteret og indsamlet godt nok og i stedet driver med floden ned gennem landskabet. Især er der et eller andet cyanblåt materiale, som der er svinet rigtig godt med. Jeg overvejer om der kunne være nogle miljø-ydelser man kunne sælge til Albanien. Det er et flot flag!
    Fortsat god tur ! KH Far

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s