15. Ingmar på charterferie

19. februar
124 km fra Sibenik til Makarska

Efter en lille (men benhård) stigning op i 400 meters højde og ned igen nærmede jeg mig storbyen Split. Den vidst nok meget flotte by bød for mit vedkommende ikke på andet end voldsomt trafikalt kaos og indkøb i et storcenter, hvor jeg dog fik snakket kroatisk politik (igen på Fransk) med en ældre herre mens jeg nød min frokost i solen.

image

Herefter blev der skruet op for varmen mens jeg cyklede langs den fantastiske og vindfri del af den kroatiske kyst. Det er dog tydeligt at stedet her er et charter-helvede om sommeren, alle, uden undtagelser, bygninger skilter med “sobe, rooms, camere, zimmer”. Alle er desuden mindst 4 stjernede, uanset hvordan de tager sig ud (tror vidst stjernerne er nogle man uddeler til sig selv på disse kanter).

image

Det er helt fantastisk at cykle hernede i 18-20  grader (i solen vel at mærke) med azurblåt hav og strande omkring sig når man de foregående mange dage har cyklet i sne. Kontrasten er enorm, og kom meget pludseligt.

image

Nu er jeg efter en meget meget let (og kort) cykeldag kommet til byen Makarska der vidst nok er det kroatiske svar på Sunny beach, lidt af en Partyby. Jeg blev straks efter at have fået en seng på byens Hostel budt på hjemmebrændt whisky, takkede selvfølgelig ikke nej, så et kæmpe glas af noget kradsbørstigt stads blev hældt i mig. Senere fik jeg så likør på et pizzeria (uden at bede om det). Jeg skal desværre ikke ud at ryste min efterhånden mørbankede, stadig vældig flotte, bagdel på et af byens mange diskoteker i aften da jeg imorgen gerne skal nå ned til Dubrovnik.

4 kommentarer til “15. Ingmar på charterferie

  1. Split, mange minder! er et krydstogt på en sejlbåd, som jeg blev forlovet med Isa … ⛵️ en dag, hvis du har lyst til det, vi får sammen igen (båd så opdage øerne omkring dem)

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s