18. Februar
183 km fra Jablanac til Sibenik
Efter gårsdagens udfordringer, gik jeg i seng kl. 20:30 (man falder i søvn når man vil på sådan en her tur). Vågnede helt af mig selv kl. 04:45 og kom hurtigst muligt afsted for at nå længst muligt inden vinden tog for hårdt til. Planen gik umiddelbart super, og solopgangen var en fantastisk oplevelse (som billeder desværre ikke gør den store ære).

Dog førte solopgangen også vinden med sig og klokken 7 var vinden som igår. Havde lyst til bare at sætte mig i vejkanten og skrige. Delvist cyklede, delvist gik til byen Karlobag hvor jeg spurgte købmanden om der ville fortsættemed at være vind sydpå, hvortil jeg (på Fransk?) fik svaret; at jeg under ingen omstændigheder måtte fortsætte da det var livsfarligt at køre ad vejen, og at det kun ville blive værre.
Købmandens vareleverandør (der lige kom forbi!) var dog lidt af en cykel-aficionado og tilbød mig et lift op til byen Gospic. Efter et hurtigt kig på kortet kunne jeg konstatere at det faktisk ville gøre turen længere (4 km bekræfter google-maps) så Turkomiteen (jeg selv) vurderede at det ikke ville være at snyde, alt for at komme væk fra den helvedes kyst.

30 minutters fuld Balkanmusik, ingen seler og 45 km senere var vi oppe på det plateau hvor Gospic ligger. Her var helt fladt, men de 500 højdemeter gjorde at der lå en meter sne overalt. Et meget pudsigt gensyn med et landskab der mindede utroligt meget om det jeg har kørt i på turens første mange dage. Over et bjergpas nede i varmen ved kysten igen befinder jeg mig nu. I byen Sibernik, fantastisk flot by med udsigt over vandet, 183km cyklet siden igår.

Håber ikke at cykelguderne straffer mig for at have snydt vinden.