5. Østtysk tristesse – møgdag

Efter igår var målet idag blot 110 km,
men allerede et par korte kilometer ude af Leipzig virkede det helt håbløst at nå nogen vegne.
image

image

Det gik absurd langsomt og hverken benene, vejret eller mit sind var med mig mens jeg kørte gennem et trist og gråt Østtyskland.
Det er især i stunder hvor ingenting fungerer, hvilket de ikke gjorde idag, at man føler sig meget alene. Blev helt overvældet af tanken om at jeg lige er startet på den her tur samt at jeg ikke ser familie og venner i lang tid endnu.
image

Efter at have bandet mig gennem dagen ankom jeg alt for sent til dagens mål, et Hostel syd for byen Limburg, der viste sig at være et google-maps fatamorgana, intet Hostel her. Jeg ringede til telefonnummeret men der blev lagt på da jeg spurgte til engelsk. Cyklede herefter lettere desperat rundt i regnvejr mellem mørklagte tyske landsbyer i min søgen efter et sted at sove, 10 spildte kilometer. Følelsen af at cykle rundt i et mørkt mennesketomt område man ikke kender uden at vide hvor man skal hen er svært ubehagelig. De første tre hoteller og pensioner var lukkede. Ringede på nabodøren til et lukket Hotel og ejeren kom herefter og åbnede for mig! Har fået både mad, et værelse samt set hans modeltogbane! Håber ikke at det er alt for dyrt.

2 kommentarer til “5. Østtysk tristesse – møgdag

  1. Det er for lækkert det der Ingmar! Du har sikkert ikke engang måtte skide i bux endnu! Du er for cool!! Hjorth.

    Det bliver varmere for hver km du bomber brormand! Jeg laver en GA for hver 100 km (; Simon

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s