4. Juni
125km fra Caledon til Cape Town
(jeg har ikke kunnet finde en passende overskrift)
13940km
120 Dage
100 cykeldage
22 lande
8 kg kropsvægt
1 potentielt dødelig sygdom
2 Punkteringer
4 eger
1 fælg
1 forhjul
2 par underbukser
3 par sokker
1 mobiltelefon
5 headset
8 teleselskaber
3 tandbørster
142 Bananer
Jeg kunne slet slet ikke sove i nat, sidste nat i den fuldstændigt skøre hverdag der har været min virkelighed de sidste fire måneder.
Jeg kom afsted i en skøn medvind omend det lovede solskin til at starte med var et regnvejr.
Herefter blev vejret og turen dog gradvist bedre. Efter et par stigninger, nåede jeg hele turens sidste bjerg, Sir Lowrys Pass, hvorfra det gik nedad i solskin og medvind hele vejen til Cape Town. Pludselig var det meget varmt med mine fødder i plastikposer i cykelsko, forstod ikke hvor dråberne kom fra, det regnede jo ikke, til at jeg måtte indse at det var mine svedige indelukkede fødder der skreg på luft.
Jeg har af virkelig mange folk (allesammen hvide selvfølgelig) fået at vide at jeg under ingen omstændigheder måtte cykle ind til Cape Town af N2 motorvejen, da den går gennem alle de uformelle bebyggelser (townships). De ville ikke engang køre ad vejen i bil. Overfald, kidnapninger, røverier og vold generelt skulle foregå på denne lovløse vej hvor ikke engang militæret tør søge hen. I turens ånd var det selvfølgelig den vej jeg helst ville af. Udover at det lignede at jeg cyklede gennem et fængsel, med høje hegn og 30 meters ingenting mellem vejen og bebyggelserne var der ikke andet end flinke vinkende folk langs motorvejen. Det klart farligste var det faktum at det var en svært trafikeret motorvej med mange fra og tilkørsler, og jeg var en lille cyklist i siden.
Efterhånden nærmede jeg mig storbyen, alt i mit hoved føltes som en helt normal dag, jeg skulle frem til målet, finde et sted at sove, finde noget at spise, nå at få slappet af.
Jeg nåede helt uberørt Kaapstad klokken 15:33, vidste ikke helt hvad turens mål var, men gik efter at ramme havnen. Cyklede lidt forvirret rundt i storbyen der ikke ligner noget jeg har set i Afrika før, det er langt mere europæisk. Efter lidt trafikale problemer nåede jeg ned i havnen.
Så stod jeg lidt der og nød udsigten uden helt at vide hvad jeg skulle føle. Jeg ved ikke helt hvorfor at jeg et eller andet sted forventede at der ville være fyrværkeri eller noget. Jeg stod bare, med travle businessmen, tiggere, turister og måger der passerede og tænkte, det var jo det. Måske var målet ikke målet, turen var målet.
Nu har jeg sammet med mine skønne værtsfamilie som jeg gennem en god veninde i Danmark er kommet i kontakt med, spist og drukket en, efter min spinkle og hårdt slidte krop, del alcohol (seks genstande, hvis nogen spørger så 25) det hele føles så uvirkeligt, nu vil jeg forsøge at nyde byen, og se det der skal ses inden jeg flyver til det grå og triste Europa. Jeg kan ikke love at jeg ikke skriver noget herinde igen, men i udgangspunktet er bloggen færdiggjort. Cyklerne til drengene i Kenya bliver købt når drengene får skoleferie, så har de tid til at cykle på dem, ligesom at cyklerne ikke tager fokus fra skolearbejdet, der vil blive sendt billeder rundt af både cykler og knægte.
Når jeg sluttede gårsdagens indlæg med et lidt hårde ord er idag selvfølgelig en glædens dag i mit lille hoved. På trods af at ingen har kunnet træde i pedalerne for mig eller har løbet ved siden af mig med en paraply (det havde været fedt) så skylder jeg en masse mennesker et kæmpe tak for hjælpen på turen her: de første er en stor gruppe af mennesker der aldrig ser dette, de er off-the-grid og har hverken strøm eller internet, men har venligt lukket mig ind i deres hjem, kastet mig en appelsin, eller givet mig flinke, sjove og opløftende råb fra vejen. Jeg skylder selvfølgelig et lige så stort tak til de flinke folk der gennem venner, bekendte og internettet har inviteret mig hjem til dem, givet mig gode måltider, varme bade, lange snakke ved middagsbordet og noget at se frem til ude på landevejen. Tak til alle de etiopiske børn der ikke tyrede sten efter mig, til alle vanddråber uden tyfus, myg uden malaria osv. Tak til min cykelhandler, Rolsted på Frederiksberg og især mekaniker Peter, for at have taget mig seriøst da jeg fortalte om mine planer. Stort tak til min Sponsor Backyardfootwear.com for at have bidraget med tøj og midler til min tur og til drengene i Kenya. Tak til alle der har støttet drengene i Kenya.
Til sidst tak alle der har kigget med herinde, alle 53000 klik (skulle lige blære mig) har varmet mere end i tror. Jeg har læst hver og en kommentar flere gange og nydt et hvert input.
Nå nu er jeg færdig med at være selvglad og takke som en eller anden Oscarvinder.
Som i livet på turen her kan man ikke altid have medvind og jeg håber at folk kan forstå at hver gang jeg har lydt negativ har det været et udtryk for en aktuel mental tilstand, ofte mere mig der var negativ, end kontinentet der behandlede mig skidt. Selvom det lyder som en forfærdelig kliché, så føles medvinden bare lige det federe når man har cyklet fem dage i træk i modvind.
København til Capetown 
Det er så latterlig fedt. Kunne skrive en masse gøgl, men ser mest bare frem til at se dig her hjemme. Nyd det sidste af Afrika! 🙂 og kæmpe tillykke!
LikeLike
Hej Sønnike
😊 😊Du gjorde det.Tænk over at du har oplevet mere i dit liv de sidste 4 måneder end de fleste. Jeg ved det bliver svært at komme tilbage men alle dine venner og din familie glæder sig til at øse vores kærlighed til dig ud over dig. Knus far
LikeLike
Hvor har jeg ventet spændt på denne sidste post,og hvor er det trist ikke at skulle få daglige opdateringer fra dig mere. De har været utrolig inspirerende læsning. Stort tillykke med din bedrift, – efter dette er jeg sikker på at du kan klare en hvilken som helst forhindring i livet, selv at komme hjem til det “grå og triste” Europa hvor folk (faktisk) også er søde når man møder dem med åbenhed :-).
God vind fremover, jeg er sikker på at man vil se dig arbejdende i FN en dag.
Kh
Dorte (Costa’s kollega)
LikeLike
Hej Ingmar
Har i den tid jeg har kendt godt vidst at du er en type der bare tager tingene som det kommer. Glemmer ikke dag du stod nede i biksen for forklarede om din tur. Du sagde at den bare skulle overståes hurtigt, da du egentligt slet ikke gad. Men bare skulle have den dumme tanke ud af hovedet om at cykle det Capetown. Du er sgu indbegrebet af vildskab👍.
Som så mange andre har det været dagens ekstra krydderi og læse dine indlæg. Peter og jeg har snakket om at du burde læse en lille bog om rejsen. Skrevet på din hele egen charmerende måde.
God tur hjem over sammen med Victoria.
Mvh
Henrik, Rolsted/Heino
LikeLike
Stort tillykke ingmar
Jeg var ikke i tvivl om at du nåede hvad du satte dig for. Det har været fantastisk at følge din færd og jeg har kigget spændt i min mail boks dagligt efter dit næsten indlæg, det vil jeg savne.
Vejen er målet. Det skrev kirkegård og jeg tror at det var det du følte da du stod i capetown, så nu ved du hvad det virkelig betyder
Jeg sidder selv her i en hytte i ramten Jylland som leder for team abc elite, sammen med alle dine gamle cykel kammerater som skal køre u23 dm i denne weekend.
Jeg skal hilse og sige godt gået ingmar
Fra
Lasse mortensgaard
Emil Wang
Joakim bukdal
Jens bukdal
Orla mortensgaard
Louis bendixen
Jonas Gregård
Nichlas Nissen
Anders fynbo
Og undertegnede
Husk at du er altid velkommen tilbage i abc
Stor respekt
Christian Wang
LikeLike
Kæreste Ingmar. Glæder mig til at knuse dig igen og snakke med dig istedet for at chatte. Tak for at have skrevet til mig hver dag da du nåede frem et sted. Jeg har været superglad hver gang da min mobil sagde bling. Selv da du var syg var det bedre for mig at vide hvad der skete dag og nat, og kunne følge præcist hvor du var. Lige i din ånd har jeg skændtes med forsikringsselskabet som ikke var særlig behjælpeligt og kom med moralske kommentarer om din tur selv om de var klare over turens natur da vi forsikrede dig med world rescues mulighed. Det var flot at du kunne klare det selv. Det var synd med de tabte billeder, men dem bærer du forhåbentligt i dit hjærte. Og det bliver stjålet så mange iphones og smartphones i Dk at det også kunne være sket her. Tænk på de mange cykler som du og far har fået stjålet selv i aflukkede kældre! Jeg har aldrig været bange for at du ikke kunne klare turen, men for traffikken, sygdom, overfald, mangel på mad, vand og logi, for Victorias nedbrud mm. Jeg har også været bekymret for din ensomhed. Mennesker er ikke lavet til at være alene i længere tid. Det har vist sig at det har været sværere for dig at få hjælp i Europa end i Afrika, men sådant er det. Vi lever i vores bobler og har glemt at se os selv i andre mennesker der ser ud til at have brug for hjælp.
Du har altid været et sejt, selvstændigt, modigt menneske. Og du er sjov og velformuleret. Din provokationslyst har du desværre arvet fra begge dine forældre. Det vigtigste er at bruge den på vigtige sager, men det finder du selv ud af. Bacionissimi mimma
LikeLike
Velkommen tilbage til Sunny Frederiksberg og ikke kølige grå København, skal det være Ingmar! Det har været utroligt spændende at følge din rejse og oplevelser.
Kan være at en foredragsaften er en mulighed?! Fremfor en havedag vil det måske kunne samle ejerforeningen her PMV til hyldest, anerkendelse og respekt.
Mange hilsner
Troels
LikeLike
Mentre leggo il tuo post da Cape Town mi vengono in mente alcune battute di uno splendido film – La leggenda del pianista sull’oceano – di Tornatore, tratto dall’altrettanto bel libro “Novecento” di Alessandro Baricco.
Il regista a un certo punto fa descrivere il protagonista (Danny Boodman T.D. Lemon Novecento, ossia il pianista sull’oceano) a Max Tooney, un trombettista con cui suonava sulla nave che faceva avanti e indietro dall’Europa all’America:
“Sapeva leggere Novecento, non i libri. Quelli sono buoni tutti. Sapeva leggere la gente, i segni che la gente si porta addosso, posti, rumori, odori. La loro terra, la loro storia, tutta scritta addosso. Lui leggeva e con cura infinita catalogava, sistemava, ordinava in quella immensa mappa che stava disegnandosi in testa. Il mondo magari non l’aveva visto mai, ma erano quasi trent’anni che il mondo passava su quella nave. Ed erano quasi trent’anni che lui su quella nave lo spiava. E gli rubava l’anima”. (Max Tooney)
Piu avanti, poi, il protagonista – il meraviglioso Danny Boodman T.D. Lemon Novecento, interpretato da Tim Roth – dice:
“Non sei fregato veramente finché hai da parte una buona storia e qualcuno a cui raccontarla.”
E infine:
“Perché perché perché perché perché… Ho l’impressione che sulla terra sprechiate troppo tempo a chiedervi troppi perché. D’inverno non vedete l’ora che arrivi l’estate. D’estate avete paura che torni l’inverno. Per questo non vi stancate mai di rincorrere il posto dove non siete: dove è sempre estate.”
Ebbene, il senso di tante cose che hai fatto e che hai visto, penso si racchiuda in queste battute di un capolavoro della storia del cinema.
Sono contento. Nel profondo del cuore, ho sempre saputo che – nonostante le enormi difficolta’ di un simile viaggio – avevi tutta la stoffa per arrivare fino in fondo.
Onore al merito.
Alberto
LikeLike
Så gjorde du det endelig. Var egentlig lidt nervøs da du tog afsted fra København. Det var egentlig ikke fordi at jeg troede der ville ske dig nogen onder eller fordi jeg vidste at du før eller siden, ville blive tvunget til at bæe på dig selv. Jeg var egentlig bare lidt nervøs for om jeg selv ville kede mig, og om at de dengang 4-5 mdr. Som var i sigte, ville påvirke vores venskab. Men jeg føler næsten at jeg har lært dig bedre at kende de sidste 3 mdr. Selv afstanden har været stærkt tiltagende og kommunikationen sjælden. Glæder mig til du kommer hjem! Lad nu vær med at gøre noget dumt i Cape town og fuck dig selv op inden du kommer hjem! 😅
LikeLike
Kære ingmar.
William og Sebastian ligger nu trygt og sover i hver deres sommerhus-seng. For to minutter siden læste – som jeg har gjort de sidste mange aftener – op af din fantastiske rejse fortællinger.
Jeg beundrer din drivkraft og vilje til at nå et mål – jeg er sikker på at du vil kunne bruge det i andre sammenhænge. Frederiksberg bliver sikkert for en stund lidt lille og provinsielt for dig – indtil du sætter dig et nyt mål.
William og Sebastian har lyttet koncentreret til dine beretninger og har haft mange spørgsmål. Dem har jeg besvaret så godt jeg kunne blandt ud fra mine rejser i Afrika. Men jeg er sikker på at de godt vil spørge dig om en ting eller to når du er vendt hjem igen. Fantastisk flot bedrift. Vi glæder os til at se dig. De bedste hilsener Jesper.
LikeLike
Congratulations! You had lots of challenges – glad you are happy and healthy now at the end. Welcome to the very small club 🙂
LikeLike