Office number: 91,86, 97, 84, 85, 86 (igen), 97 (igen), 86 (igen igen),98 og endelig 99

7. April
Sådan lyder turen rundt i Addis Ababa Immigration Office. Ankommer klokken otte og håber på en af to muligheder. Nr 1, at jeg får pas med det samme, er lykkelig og kører sydpå. Nr. 2 at jeg får at vide “come back two days bye bye” er halvt lykkelig og kører videre uden pas. Kommer og bliver sendt til et helt andet kontor, og typisk for myndigheder i Afrika får jeg noget helt helt andet at vide end jeg gjorde igår. Får først at vide at jeg skal vente en time, ok. Herefter, klokken halv ti får jeg at vide at jeg skal vente til klokken 8 (betyder klokken 14 på dansk) ok. Venter, går en tur og køber noget mad. Meget hyggeligt da jeg køber nogle friturestegte kager man altid kan få i afrikanske storbyer (smager af en blanding af æbleskiver og klejner) at de bliver leveret i en sammenklipset gammel matematikeksamen (det er genbrug).

image

Nå tilbage på kontoret og her tager det fart. Går ind i office 97 hvor jeg står og glor i 20 minutter uden at nogen kigger på mig før en mand beder mig snakke med sin sekretær der straks siger “go to 86”, går ned til 86 (samme kontor besøgte jeg imorges) der insisterer på at jeg skal gå til 97, går der op igen kvinden siger “ahh go to 84” går til 84. Her får jeg at vide “85” hvor jeg får at vide “86”. Manden i 86 er meget meget sur over at se mig for tredje gang, skælder mig ud og sender mig til 97 for tredje gang. Denne gang går jeg ikke derind (da de med garanti sender mig ned igen), men går til kontoret ved siden af, 98, som sender mig til 99, hvor jeg står en lille time i kø, inden jeg ved hjælp af en flink etiopier bosat i London kommer ind til chefen. Han beder mig at gå ud på gangen og vente på at vi får passet sendt ind. 20 minutter senere kommer han ud og siger; “Come here tomorrow at nine. Bye bye”.

image

Nå, heldigvis havde jeg i køen til big Boss’ mødt en fantastisk flink herre der arbejder for en norsk plastikkirurg der opererer brændsårsofre hernede. Efter en biljagt,  skulle følge efter den gode mand, kom jeg til children’s burn care foundations lille kontor, hvor jeg har fået lov at sove. Blev sågar inviteret på middag hos Einar som den norske læge hedder, sammen med hans fantastisk flinke lokale medarbejdere.

Tredje gang er forhåbentlig lykkens gang imorgen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s