Tredje tonserdag i træk, Addis Ababa

4. April
192km fra Gohatsion til Addis Ababa
Desværre led jeg imorges under at jeg igår kom så meget længere end forventet, da mindre end 200km skal køres på én dag ifølge Turkomiteen.
Afsted klokken syv. Mine sokker lugter efterhånden ikke længere af sure fødder, men har en lugt der er overraskende tæt på den de døde kameler jeg så langs vejen oppe i ørkenen udsender. Har siden Athen været på jagt efter et par sandaler. En lille kiosk solgte dem langs siden af vejen, fandt desværre ud af at det var FN sandaler. Dem kan jeg ikke tillade mig at købe og kan slet ikke støtte det illegale marked for salg af nødhjælp. Desværre er det sådan over det hele, nødhjælpen sælges af privatpersoner der var hurtige at få fat i den, det kul man kan købe langs vejen er “a bag of heat from USAid” og hveden man kan købe er “a gift from the European Union” (vejen jeg kører på er “a token of friendship from the people of Japan to the federal democratic republic of Ethiopia”).

image
Man bliver ofte mindet om at trafikken ikke kun er for sjov hernede

Den nye trøje har øget andelen af “i love you” råb betragteligt, omend det stadig er en meget lille andel. De helt spøjse er “China China China” råb og skyldes at de ‘lærde’ har troet at de japanske vejarbejdere var kinesere og har fortalt den almene etiopier dette. Da de fleste aldrig har set en lyshudet går de derfor ud fra at jeg må være fra Kina.
Vejen gik fra de 2500m jeg sov i, yderligere op hele morgenen, tjekkede kort GPS appen i min telefon: 3114m toppede den på, det højeste jeg nogensinde har cyklet mig til (der er kun en vej i Europa der er højere). Heroppe var det decideret koldt.
Herfra gik det igen op og ned resten af dagen. Var overraskende frisk dog og pløjede videre. Da jeg endelig nærmede mig sidste stigning inden Addis var jeg pænt færdig, ikke som i forgårs hvor jeg havde det decideret skidt, mere bare træt som når man har cyklet 170km i bjerge og er på vej opad igen. Bed tænderne sammen, lukkede øjnene og jokkede i pedalerne.

image
Desværre langt fra det tungeste læs jeg har set på et æsel

Op over sidste stigning med solen på vej ned. Herfra stod den på dødskørsel i den vanvittige trafik på vejen ned. Tror min mor skal være glad for at jeg ikke filmede turen ned gennem byen. Jeg er desværre af den type der ikke gider at spilde den energi jeg har optjent på stigningerne på at bremse på nedkørselerne. 40km/t zigzag mellem bilerne ned gennem storbyen, hvis der findes en rekord for at krydse Addis Ababa har jeg med garanti slået den idag.

image

Byen her er kæmpestor og moderne som bare pokker, glas, beton og højhuse over det hele. Bliver nødt til at blive i byen til at jeg har fundet mit pas.
Jeg bor hos en fantastisk venlig schweizisk diplomatfamilie bag lukkede låger med egen vagt, kok, chauffør, rengøringsdame og gartner her i ambassadekvarteret. Familien er jeg kommet i kontakt med gennem et cykelforum. Her har jeg efter en lang snak lært utroligt meget om etiopien bl.a. hvorfor det meste af landet reelt stadig er i middelalderen mens storbyerne er i vesten, hvorfor folk er så enormt uoplyste og hvor stor en grad af demokrati der egentlig er i “federal democratic republic of Ethiopia”.

Er dog selv skræmt over hvor rart det var at komme til et hjem med (ud med det) europæere. De taler engelsk, de laver mad jeg kan spise, de forstår de problemer man støder ind i som hvid mand i landet her og føles på mange måder ligesindede. Dog uhyggeligt at man cykler jorden rundt for at nyde sine naboers selskab…..

Racist.

4 kommentarer til “Tredje tonserdag i træk, Addis Ababa

  1. Fundet pas??!!
    Are you kidding me?! 😳
    Fortsat god tur… Lyder hårdt, men også utroligt spændende!!!

    Like

    1. Ja altså måtte jo opgive passet imod at få lov til at komme ind i landet 5 Dage før mit visum, passet er et sted i byen, så er det bare at finde ud af hos hvilken (undskyld sproget) uduelig myndighedsperson, i hvilket kontor, i hvilken bygning det befinder sig.

      Like

  2. Abbastanza stupido rischiare la vita nel traffico in Dk come nel resto del mondo. Spero che riesci a trovare dei sandali e a lavarti i vestiti (le zanzare sono attirate dall’odore del sudore) bacioni superforte di mimma

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s