27. Februar
45km fra Lamia til Amfikleila
Så kom den, dagen hvor det blev for meget. Jeg stod op i morges og kiggede spændt ud af vinduet, regnvejr. Tog det tørre cykeltøj og de våde sko på og begav mig, allerede nu, frustreret ud i regnen. En halv times tid senere var alt vådt, alt. Det er helt vildt frustrerende, jeg forstår slet ikke hvordan at det kan regne så meget.

Efterhånden nærmede jeg mig dagens store stigning der skulle bestiges, 600 meter op i regnen. På vejen op var jeg tæt på at miste forstanden, jeg fik så højt jeg kunne råbt alle de værste gloser det danske sprog rummer til den græske himmel, hvortil den blot svarede med mere regn på den tomme bjergvej. Det var en stor mental sejr at komme op på toppen.

På nedkørselen blegyndte jeg at fryse voldsont, regnen i 650 meters højde er iskold. Og da jeg nåede bunden og regnen bare blev tungere og tungere gav jeg op, ville ikke mere. Selv efter at have givet op fik jeg ikke lov at slippe, der var nemlig ingenting 15km til nærmeste by, ingen tankstation, restaurant, supermarked intet sted jeg kunne få lov at gå ind og få varmen, få lov at give op. Efter at have bandet/grædt mig frem tog nogle meget venlige mennesker imod mig på hotellet her i byen og gav mig straks noget varm kakao uden beregning.
Nu sidder jeg på hotellet og leder desperat efter en vejrudsigt der ikke lover regn imorgen.
… 154 km til Athen.