AGULHAS! den halve målstreg

2. Juni
119km fra Swellendam til Cape Agulhas (L’Agulhas) tilbage til Struisbaai
Imorges var et klassisk tilfælde af “men du lovede jo!!!” vejrudsigten løj, desværre, det væltede ned. Ventede en time men det ændrede sig ikke, plastikposer i skoene, pandebåndet (som ikke har været brugt siden Europa) på og så vandmæssig kamikaze ud i regnen.

image

Heldigvis var det ikke så koldt, og vinden var ok, men det regnede fuldstændig vanvittigt hele dagen. Det blev nærmest helt komisk på et tidspunkt, alt tøj var alligevel gennemblødt, regnjakke og flecetrøje føltes som at gå med en ringbrynje (uden egentlig at vide hvordan det føles).

image
Nej det er ikke lyngbyvejen

Klokken 15:35 nåede jeg så turens geografiske mål, stedet hvor vejen slutter, “die mees suidelike punkt van Afrika”. Helt gennemblødt. Samtidig også første gang jeg ser det Indiske Ocean.

image

Efter at have tilbragt lidt tid nede i regnen og vinden cyklede jeg de små ni kilometer tilbage til byen Struisbaai, første gang jeg på hele turen har vendt om.

image
Det havde jo ikke været mig, hvis ikke mine balder kom online på et eller andet tidspunkt

Jeg ved slet ikke hvordan jeg bør have det, jeg er selvfølgelig vildt glad, men det føles meget uvirkeligt.
Jeg har været vildt meget i live, jeg har været vildt syg, jeg har været virkelig fattig, jeg har virkelig rig, jeg har haft det hårdt, jeg har haft det skønt, jeg har haft forfærdeligt ondt i bagdelen, jeg -well, der er vidst ikke nogen modsætning der- … Det jeg allermest har været, lykkelig, kan jeg forhåbentlig tage med mig op nordpå når jeg om ikke så længe flyver hjem.
Eventyret nærmer sig sin slutning, vejret er forhåbentlig med os de sidste dage op til Cape Town.

12 kommentarer til “AGULHAS! den halve målstreg

    1. Hej Ingemar. Det er virkelig sejt. Det har været en stor oplevelse, at følge dig på din helt særlige cykeltur og en fornøjelse at læse dine velformulerede, tænksomme og vittige kommentarer undervejs.
      Jeg glæder mig til at høre mere og måske læse din bog om turen, hvis du skriver sådan en.

      God tur hjem

      Jan kempf

      Like

      1. Tak, tak, for de flinke ord, ved ikke om det bliver til en hel bog, lyder som en meget lang stil for en dreng der lige har færdiggjort gymnasiet!

        Like

  1. Hej Ingmar! Du kender mig ikke . Jeg er Astrids far og har fulgt din blog hele vejen. Stor beundring, respekt og en smule misundelse herfra 🙂 Og så har du også nogle fine holdninger! God tur videre, nyd Cape Town og god tur hjem, når du kommer dertil! Vh Bo

    Like

    1. Hej Bo, mange tak for det, ja du behøver heldigvis ikke at være misundelig på de sidste par dage, regn, kulde, vind og tåge. Forhåbentlig får jeg en god sidste dag imorgen

      Like

  2. Hej Ingmar
    Sådan. Holdkæft hvor ser du godt ud. I morgen, Ingmar, ville jeg holde mig indendørs. Vejrudsigten siger op til 40 mm i morgen – torsdag sol, sydøstlig vind. Vejret ligner i øvrigt til forveksling vejret i DK.
    Sport: HSV er reddet i Bundesligaen efter omspillet mod Karlsruhe.
    Glæder mig til at gi dig en krammer.
    Knus far

    Like

    1. Læste lige at det regnede 54mm i byen Bredasdorp som jeg kørte igennem, idag (derfra billedet med bilen er taget). Så det er jo faktisk en forbedring med 40

      Like

  3. Il viaggio non finisce mai. Solo i viaggiatori finiscono. E anche loro possono prolungarsi in memoria, in ricordo, in narrazione. Quando il viaggiatore si è seduto sulla sabbia della spiaggia e ha detto: “non c’è altro da vedere”, sapeva che non era vero. Bisogna vedere quel che non si è visto, vedere di nuovo quel che si è già visto, vedere in primavera quel che si è visto in estate, vedere di giorno quel che si è visto di notte, con il sole dove la prima volta pioveva, vedere le messi verdi, il frutto maturo, la pietra che ha cambiato posto, l’ombra che non c’era. Bisogna ritornare sui passi già dati, per ripeterli, e per tracciarvi a fianco nuovi cammini. Bisogna ricominciare il viaggio. sempre. Il viaggiatore ritorna subito. (Josè Saramago)

    Like

  4. Fantastisk billede med de to have, der mødes. Dér stod du så ved målet og kikkede over mod Antaktis.
    Din tur med alle de strabadser, du har kæmpet dig igennem, må gøre dig selvskrevet til Siriuspatruljen.
    Det har været spændende – ofte lidt for spændende! – at læse dine beretninger. Dejligt at vide, at du kom frem til målet i god behold.

    Like

    1. Hej Eva, ja desværre kunne jeg ikke se så langt ned mod Antarktis, Maks er par hundrede meter. Lidt ærgerligt at vejret skulle være så skidt dernede

      Like

  5. Ciao bello. Non credere mai del tutto alle previsioni del tempo! Auguri con la meta raggiunta, ma spero che sia stato il viaggio ad essere importante e non solo la meta.Pensa che piove tanto da una parte dell’Africa e c’e’ il deserto da un’altra!
    Un consiglio a tutti quelli che vogliono un bel sedere: andate in bicicletta da Cph a Cape Town! Bacioni mimma

    Like

Skriv en kommentar