5. April
Lidt af en tam dag, derfor også en lidt kort og tam update, men jeg har internet og tid så i får den alligevel.
Cyklede til immigration-office der forventeligt var lukket. Så en meget begrænset sightseeing cykeltur i en af de kedeligste byer længe var jeg tilbage i The Norwegian compound som stedet her vidst hedder.
Så er der til gengæld lidt tid til at nævne det såkaldte expat liv som de hvide mennesker lever når de bor væk fra deres hjemlande. Der er typisk tale om diplomater, men også folk i NGOer og nødhjælpsorganisationer. Man bor med hvide mennesker, man omgås de hvide mennesker, man fester med de hvide mennesker og børnene går i skole med de hvide mennesker. Det sidste er dog fordi at de lokale skoler er af en voldsomt ringe kvalitet sammenlignet med de dyre private ‘international schools’ som der er mange af her i byen. Alting foregår bag lukkede mure og med vagter. Ifølge familien jeg bor hos har Addis Ababa verdens tredjestørste samling af diplomater efter New York og Geneve primært grundet at byen er hovedsæde for AU (EUs mindre succesfulde bror) og for store dele af FN’s mission i Afrika.

Jeg har lært utroligt meget om Afrika og især Etiopien gennem nogle lange snakke med den utroligt gæstfrie og venlige familie. Især snakken om den langsomhed (ofte kaldet Africa-time) man tit oplever i Afrika affødte et lille væddemål: superoptimisten Ingmar tror at han har sit pas inden for en time, manden i huset tror det tager mig hele dagen imorgen og til sidst kvinden der mener at jeg kommer til at bo her mellem tre dage og en uge for at få mit pas igen. Slutter af med et citat fra min vært Stephané: “if you are an impatient person you will become patient in Ethiopia, if you already are patient you will loose your patience”